Godt fire uger før kommunalvalget løber kulturminister Marianne Jelved (R) ind i massiv kritik for et lovforslag, der skærer i den kommunale støtte til de lokale biografer rundt om i landet.
Lovforslaget er nemlig et unødvendigt knæfald for EU, et indgreb i det kommunale selvstyre og en trussel mod de små biografers eksistens, der mange steder er lokalområdernes eneste kulturtilbud, lyder kritikken.








