I begyndelsen af september er der dansk tv-premiere på den svenske krimiserie om Kurt Wallander, der bygger på Henning Mankells bøger om den skånske kriminalkommissær.
2. september har DR 1 dansk tv-premiere på den første af de i alt 13 afsluttede kriminalfilm, der er indspillet for et par år siden. Med et budget på 190 millioner svenske kroner var Wallander-serien det hidtil største filmprojekt i Skandinavien.








