Det første fremmedsprog, danske børn møder i folkeskolen, bør være norsk eller svensk, mener Dansk Sprognævn. Den store lighed mellem dansk, svensk og norsk betyder, at børnene hurtigere kan få en succesoplevelse med fremmedsprog, som vil motivere dem til at tilegne sig flere sprog i løbet af deres skoletid. Anbefaler undersøgelse Derfor anbefaler Sprognævnet, at man undersøger, hvilken effekt det vil få, hvis norsk eller svensk blev det første sprog ud over dansk, som børnene møder i skolen. Det fremgår af 'Dansk sprogs status 2012', som nævnet netop har afleveret til Kulturministeriet. LÆS OGSÅNordmænd: Så snak dog rent, danskere! »Dansk, svensk og norsk har 80 procent af ordforrådet til fælles. Hvis man lærer norsk eller svensk tidligt og får oplevelsen af, at der er en masse ting, man godt kan forstå, så får man på en meget let måde en oplevelse af, hvad det vil sige at lære fremmedsprog«, siger Sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen.
Engelsk er globalt Dr.phil. Bodil Due fra Aarhus Universitet, der var formand for det udvalg, der i fjor kom med anbefalinger til den nationale strategi for fremmedsprog, er uenig med Sprognævnet. Ifølge udvalgets anbefalinger er det mest oplagt, at engelsk er det første fremmedsprog, og at danske børn begynder at lære det i 1. klasse. »Engelsk er et globalt sprog, og jeg synes, det er rimeligt, at det er det første fremmedsprog, danske børn møder i skolen«, siger Bodil Due. Hun er enig i, at jo tidligere man lærer et fremmedsprog, jo større er chancen for, at det bliver en succesoplevelse, og at man så vælger flere sprog. »Men jeg tror ikke, svensk og norsk ville virke bedre end engelsk. Børn hører jo engelsk musik, de ser engelske film og møder engelsk alle vegne. Det er beklageligt, at svensk og norsk forekommer mange unge så svært, og man kunne godt inddrage det i danskundervisningen i højere grad. Men engelsk må være det første fremmedsprog af hensyn til børnenes fremtidige muligheder«, siger hun. Svensk og norsk i dansktimerne Sprognævnet forestiller sig ikke, at svensk og norsk skal være selvstændige fag, men at undervisningen i nabosprogene skal ske i dansktimerne - og i langt større omfang end nu. LÆS OGSÅSprognævn vil oprette bank med danske fagudtryk »Vi arbejder og studerer hos hinanden i de nordiske lande og udveksler kultur i form af tv-serier, film og bøger. Så man skal være varsom med at sige, at det kun er engelsk, der er relevant. Det er vigtigt tidligt at få et sprogligt beredskab og en sproglig fleksibilitet. Svensk og norsk er allerede en del af danskundervisningen og kunne udvides til et redskab til at forstå, hvad fremmedsprog er, og hvorfor det er vigtigt at lære dem«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.
Ikke fremmedsprog I 'Dansk sprogs status 2012' undrer Sprognævnet sig over, at de nordiske sprog stort set er fraværende i anbefalingerne fra fremmedsprogsudvalget i rapporten 'Sprog er nøglen til verden'. Udvalgets formand, Bodil Due, erkender, at norsk og svensk ikke har været inde i synsfeltet, da de skrev deres anbefalinger. »Vores kommissorium handlede om fremmedsprog i uddannelsessystemet. Og norsk og svensk er jo så tæt på dansk, at jeg faktisk ikke betragter det som fremmedsprog«, siger hun.
En skandale Ifølge formanden for Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Jens Raahauge, er det »en skandale«, at danskere er så dårlige til at forstå svensk og norsk. »Danskerne tror, at bare vi kan dansk og cirkusengelsk, så kan man klare sig i hele verden. Kimen til en større sprogglæde ligger i at beskæftige sig med nabosprogene. Vi har fejlet i folkeskolen ved en gang imellem at lave nogle forløb, hvor man læser et par norske eller svenske tekster i stedet for at tage norske og svenske tekster ind i den daglige undervisning i alle fag«, siger han. DEBATEr det i orden, at vi taler engelsk til nordmænd og svenskere? Ved den sidste revision af faghæftet for faget dansk blev norsk og svensk skrevet ind allerede fra børnehaveklassen. Lav status »Så det, Sprognævnet foreslår, er allerede lovgivningsmæssigt på plads. Det handler om at få udviklet en praksis. Når det ikke er sket, er det, fordi de nordiske sprog på alle områder i samfundet har lav status. Og skolen afspejler, hvad der foregår i samfundet«, siger Jens Raahauge. Han foreslår, at man tænker norsk og svensk ind sammen med digitaliseringen af folkeskolen, og at norske, svenske og danske børn laver projekter sammen eksempelvis via Skype: »Man skal droppe alle de fimsede højlitterære tekster og tale om Zlatan og Utøya, og hvad der ellers rører sig i ungdomsgruppen«.