En stor, sort fugl tårner sig op foran en lille rødhåret pige.
Ondskaben selv ligner den på Emil Noldes maleri fra 1912, men pigen møder fuglen fordomsfrit og uden frygt. »Og se, hvad der sker! Hun møder det store, forfærdelige, truende, mystiske med barnets ejendommelige instinkt for åbenhed. Og når man lader være med at frygte dæmonen, forsvinder dæmonien«, påpeger en kunsthistoriker, der har mange grunde til at beskæftige sig med Nolde og menneskets møde med det fremmede – mødet mellem ’os’ og ’de andre’, som han siger. Først og fremmest har kunsthistorikeren op til en nyåbnet Nolde-udstilling på museet Kunsten i Aalborg skrevet om splittelsen mellem to kulturer hos den dansk-tyske grænselandskunstner Emil Nolde.










