Samtidig med at teatrene uden for København i dag mødes med ministeren for at diskutere manglende opbakning, rejser en række vestdanske kulturinstitutioner sig i protest imod finanslovsforslaget.
Blandt andet Den Gamle By i Aarhus, Fregatten Jylland i Ebeltoft og Herregaardsmuseet Gammel Estrup på Djursland har vendt sig imod markante nedbarberinger af deres hidtidige statsstøtte.
Massive besparelser
Den Gamle By havde lige nået at glæde sig over, at Aarhus om fem år bliver europæisk kulturhovedstad. I stedet kan de nu ærgre sig over, at et hidtidigt tilskud til en moderne bydel på 4 millioner kroner skæres ned til 1,2 millioner kroner.
LÆS OGSÅProvinsteatre: »Der bor jo også folk herude«
Fregatten Jylland skal ifølge forslaget næste år restaurere skib for 300.000 kroner i stedet for 4 millioner kroner, mens Gammel Estrup, der fortæller landbokulturens historie, har beregnet, at museets samlede tilskud falder med en fjerdedel, hvis finanslovsforslaget vedtages.
Afviser national skævvridning
Kulturminister Uffe Elbæk afviser, at nedskæringerne er udtryk for den nationale skævvridning, som kulturpolitiske kræfter i provinsen siger.
»Man kan altid diskutere balancen i budgetterne mellem hovedstad og provins, men det er helt absurd at tale om skævvridning i forhold til den her finanslov: Statens Museum for Kunst i København er blevet beskåret med 10 millioner kroner, der i stedet er kanaliseret til museer i provinsen som f.eks. Moesgaard i Aarhus og Søfartsmuseet i Helsingør«, siger ministeren. LÆS OGSÅStorbyernes teatre snupper kulturstøtten
Han understreger derudover, at de konkrete besparelser drejer sig om midlertidige bevillinger, som »bestyrelser og ledelser hele tiden har været klar over ville holde op«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand