Nordhavn – søndag aften i december, kolde bølger slår ind over molerne. Mørke og regn, ikke en levende mors sjæl. Men bag tunellen er der lys.
Uden for Hans Egede Kirke står juletræet med alle sine små elektriske lys. Bag kirkens blyindfattede ruder skyller varmt, gult lys ud i mørket. Som jeg nærmer mig, kan jeg høre, de synger derinde.








