Pia Kjærsgaard hamrede i går løs på landets kulturminister her i avisen.
Lederen af Dansk Folkeparti hånede Carina Christensen for at være totalt usynlig og føre en intetsigende kulturpolitik uden »spark i løgsuppen«. Regeringen giver alt for mange penge og alt for frit spil til en ulideligt venstreorienteret og utilladeligt kritisk kulturelite, tordnede landets måske mest magtfulde kvinde, som også gerne vil definere, hvad der er kunst, og hvad der ikke er.










