Om tirsdagen, i januar, i regnvejr på Socialcenter København, Matthæusgade er der udsigt til de nøgne træer på det lille græsstykke, der engang var en del af Dannebrogsgade.
Der er også udsigt til ventetid. Alle herinde er her for at komme frem til et af de syv små podier her i den lyse ’Modtagelse’, hvorfra socialrådgivere gelejder klienterne videre i systemet.






