Bænke og beplantning, gågade, bredere fortove og plads til udeservering er nogle af forslagene til, hvordan Værnedamsvej, der ligger på grænsen mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner, skal se ud i fremtiden.
Men Værnedamsvej er fin, som den er, mener Københavns nye borgmester for teknik og miljø, Morten Kabell fra Enhedslisten.








