Experimentarium sætter fokus på sundhed i påsken

Slanket. Experimentarium er rykket til Papirøen, og her sætter de i påsken fokus på sundhed.
Slanket. Experimentarium er rykket til Papirøen, og her sætter de i påsken fokus på sundhed.
Lyt til artiklen

Normalt er påsken et af de tidspunkter på året, hvor vi danskere for en stund glemmer alt om kalorietabeller og bmi-tal og giver den lidt ekstra gas med karrysildene, fedtegreverne og de nougatfyldte chokoladeæg.

Men på Experimentariums nye afdeling på Papirøen er kroppens sundhed i fokus fra lørdag og påskeferien ud.

Er ølvommen farlig?

Du kan blandt andet se med, når livreddere dissekerer et hjerte og puster et sæt lunger op.

Du kan også gennemgå et sundhedstjek og finde ud af, om det egentlig er farligt, at din ølvom hænger så tæt på dit bæltespænde.

Og ude på havnefronten kan du helt gratis prøve kræfter med den nye motionsdille, gyrobic, der udfordrer både tyngdekraften og din reaktionsevne.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her