For ti dage siden blev Københavns Zoologiske Have beriget med et lille nyt medlem: En myresluger-unge.
Det er den anden, der er blevet født i Københavns Zoo i år og den sjette i løbet af de seneste ti år.
Men bag den sidste fødsel gemmer sig en dramatisk historie. For bare to år siden blev moren, som har fem unger, ikke spået mange chancer for at overleve. En ring fra foderet havde sat sig fast om hendes tunge og nedsatte blodforsyningen, så hun intet mad kunne tage til sig.
Redningen blev en plastikkirurg, der i samarbejde med Zoo's dyrlæger transplanterede en del af tunges raske slimhinde til den beskadigede del og således reddede myreslugerens liv.
Hænger fast i pelsen
For ti dage siden blev hun så mor til en lille ny, som allerede er en tro kopi af sin mor på nær en lidt kortere snude og hale. Fra fødslen er ungen dækket af en pels med en klar og smuk farvetegning, der går i ét med morens pels og sørger for, at ungen er godt camoufleret.
Ungen har fra fødslen et kraftfuldt greb, så den kan få godt fast i pelsen, når den bliver transporteret rundt på ryggen af moren.
Her skal ungen ligge i tre-fire måneder, men ofte bliver den og hygger sig deroppe i op mod et halvt år, til den bliver for tung, og moren vipper den ned, siger Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoo.
Myresluger-ungen sidder normalt på den sidste del af morens ryg nede ved haleroden, men når den skal die, lader den sig glide ned på siden, så den kan hænge dér og få sin mad, mens moren sætter sig til rette, så den kan komme ind under armen.
»Den store snude er lidt i vejen. Den har den endnu ikke rigtig lært at styre«, siger Bengt Holst.
