Næsten fire måneder efter en blodig nedskydning i det jødiske museum i den belgiske hovedstad Bruxelles er museet genåbnet søndag ved en ceremoni.
Hovedtaler var Belgiens premierminister Elio Di Rupo, og han brugte lejligheden til at fordømme antisemitisme, og han understregede Belgiens vilje til at bekæmpe jihadister fra den brutale islamistiske gruppe Islamisk Stat, IS.








