Natten mellem 13. og 14. januar bugserede skrottyve den flere hundrede kilo tunge bronzeskulptur ’Frihedskæmperen’ og den mindre kobberskulptur ’Le Rêitre’ ned fra deres sokler i Silkeborg og tog dem med sig.
I dag står kun de tomme sokler tilbage. Det spektakulære tyveri i Silkeborg er blot det seneste eksempel i et stigende antal skulpturtyverier fra udendørs pladser i Danmark.








