Temperaturen lå og lurede faretruende omkring de 30 grader, og luften var fuld af dårlige varsler. I hvert fald havde den britiske avis The Guardian udført en imponerende research i statistikkerne for at kunne slå fast, at Englands chancer for at besejre Tyskland i en af fodboldens største klassikere lå på et meget lille sted. Det viser sig nemlig, skrev The Guardian, at »England aldrig har slået Tyskland i år, som falder sammen med kongeligt besøg i Canada (det er blevet til seks nederlag og en uafgjort kamp)«. Værre blev det ifølge avisen af en aktuel filmpremiere: »Robin Hood kan dræbe Englands chancer. Tyskland har vundet de seneste to kampe i år med premierer på film om ham, nemlig i 1991 og 1993«, advarede avisen. Ach, du lieber Augustin, Alles ist hin kunne eventuelt tyskkyndige briter med rette istemme hin søndag, hvor The Guardians profetier viste sig at holde stik, og fodboldens moderland kollapsede som en alt for luftig shepherds pie for Gud og The Queen ved hvilken gang.
Englands nederlag
De unge, ambitiøse, hurtige og kreative tyskere prikkede hul på samtlige ømme bylder i det gamle imperium på en måde, så selv de tillægsord, medierne benyttede til at beskrive sejren på 4-1, må have fået engelske rygstykker til at syde og værke som branket bacon på stegepanden.
Det var jo den slags ord, englænderne gerne havde set hæftet på sig selv, og som hjemlandets medier vanen tro havde smidt på forventningens knitrende bål forud for VM-turneringen. For nu skulle det fandeme være, ol’ chap. Nu skulle fodbolden sparkes hjem til De Britiske Øer, Britania rules the pitch, og at smadre the Krauts ligesom i 1966 på hjemmebane var vel egentlig bare en formssag.
LÆS ERIK JENSENS FØRSTE ARTIKELSverige slår Danmark i VM-fjernsyn
Sådan kan medierne bygge en stemning op i et land under en turnering, hvor søde drømme og forventningens glæde hurtigt kan bankes i vejret som en feberhed psykose for at pifte ud i sommeraftenen som en prut, der stinker af forsmået had og et brændende ønske om at finde nogen at skyde skylden på.
VM-hovedkvarter
Selv var jeg så heldig at overvære kampen på en til lejligheden opstillet tribune i gården ved en nedlagt fabrik i Berlin, hvor det übercool fodboldmagasin 11 Freunde har opslået sit VM-hovedkvarter og ganske enkelt fejrer fodbolden med tusindvis af glade tyske gæster. Sammen med enkelte og overvejende spagfærdigt fåmælte englændere og en enlig dansk tilhænger af det tabende hold (moi ...) denne søndag.
Publikum var selvfølgelig passende iklædt de tyske farver, men ikke i form af bombastisk Bierstubeuniform. Noget i retning af elegante T-shirts på spændstige unge herrekroppe vekslede mellem piger med kæder af papirblomster i rødt, gult og sort i håret eller om halsen.
Elegant imageskift Det unge kræsne berlinerpublikum har taget det tyske landshold til sig efter VM på hjemmebane for fire år siden. Førhen dyrkede man klubfodbolden og helst lidt perifere kultklubber som St. Pauli fra Hamburg frem for mastodonter som Bayern München. Et billede, der vendte fuldstændigt, da først den amerikaniserede Jürgen Klinsmann og senere hans assistent, Joachim Löw, tog over med moderne management, demokratisering og åbenhed omkring landsholdet.
