Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Succes. Museumsfolk vil lade sig inspirere af nye museer som Moesgaard Museum ved Aarhus, hvor familier strømmer til for at sanse og lege sig til indsigt.
Foto: Moesgaard Museum

Succes. Museumsfolk vil lade sig inspirere af nye museer som Moesgaard Museum ved Aarhus, hvor familier strømmer til for at sanse og lege sig til indsigt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske museer famler med de digitale teknologier

Mange museer ved ikke, hvordan de griber den digitale formidling an.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogle vil gerne. Nogle kan ikke. Og nogen ser sig fortvivlet rundt, fordi de end ikke har wifi .

Danske museer og attraktioner halter hæsblæsende efter en moderne, digital udvikling. Det støvede indtryk af montrer og teksttunge plancher er virkelighed mange steder, og hvor der er investeret i digital formidling, kan det beløbe sig til en computer med mus eller en app, som ingen henter.

»Hvis jeg skal være helt ærlig: Mange museer er kedelige. Det virker, som om de er ude af sync med deres brugere«, siger Dina Myrup Raabjerg, administrativ leder på Alexandra Instituttet, som netop har været med til at arrangere en konfenrence for danske museer om emnet.

Karen Johanne Kortbek, der er ph.d. og specialist i brugeroplevelser samme sted, og som har været på research på de danske museer og attraktioner, kan supplere:

»Publikum jagter oplevelser. Plancher og skilte er ikke længere nok«, siger hun.

Under sin research har hun oplevet museer, der lidt nølende har forsøgt sig med ny teknologi:

»Typisk står der en computer med en mus et sted, og så tror museerne, at brugerne går i gang med at klikke. Men det gider de ikke. Det kan de jo gøre derhjemme«.

Én på opleveren

Museerne er klar over problemstillingen, og en endnu ikke udgivet rapport i forbindelse med Region Midt-museernes forsøg på at udvikle en digital strategi konkluderer klart, at museerne har brug for hjælp og vejledning. Rapporten, der er udført af Meaning Making Experience (MMEx), som i forvejen støtter museerne, viser, at det enkelte museum har brug for en digital ambassadør eller en medarbejder, som dedikerer en del af sin tid til digital formidling.

Som museumsinspektør Thea Højvang Rasmussen fra Nordjyllands Historiske Museum siger:

»Vi står på tærsklen til noget nyt, og vi vil gerne. Men hvordan gør vi?«.

Flere museer kæmper med dårlig økonomi og lave besøgstal. De skeler derfor til succeser og foregangsmuseer som Søfartsmuseet i Helsingør eller det nyåbnede Moesgaard ved Aarhus, der serverer danmarkshistorie, forklædt som underholdning. Børnefamilierne strømmer til for at sanse og lege sig til indsigt i stedet for at kæmpe sig gennem rækker af modeller og gamle fund med lange tekster til.

Museumslederne rundt om i Danmark kan godt se perspektiver i 3D-projicering og talende vægge. Det er bare svært at komme i gang, siger de.

»Vi vil meget gerne udbygge vores levendegørelse med digitale virkemidler, men vi aner ikke, hvordan vi skal gribe det an«, siger Signe Strandvig, der er daglig leder af Bork Vikingehavn under Ringkøbing/Skjern Museum, hvor man står med god vilje, interesse og en masse usikkerhed.

Museumsfolk har deres faglige tyngde i historie, biologi og kunst. Ikke it. Skal de vælge droner, der giver overblik over gravhøje og gamle slag? Eller virtuelle 3D-bolde og interaktive gynger til børn? Eller Kinect-kameraer, der kan indbygges i små fingerbøl, så man bare skal holde hænderne op og knipse for at få et billede af et museumssceneri?

»Vi er med på, at digital formidling har en masse muligheder. Det er bare også dyrt. Vi er nødt til at være kritiske, når vi vælger, men rigtig meget er overladt til mavefornemmelsen«, siger Kirstine Bladt fra Nordjyllands Historiske Museum.

Anskaffer et museum sig et smart, teknologisk fix, er det heller ikke sikkert, at personalet forstår at bruge det.

»Vi får typisk eksterne firmaer til at levere løsninger for os, fordi vi ikke selv kan. Men når de er taget af sted, står vi alene i mørket«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ikke engang netforbindelse

I Bork kan Signe Strandvig også pege på »fuldkommen lavpraktiske grunde« til, at museerne nøler: Et museum som Frilandsmuseet Hjerl Hede i Nordvestjylland kan ikke tilbyde wifi ude på heden mellem tællelys og stenalderbål, og Bork Vikingehavn har heller ikke net.

»Det vil kunne tilføre vores historie noget, hvis vi kan lave rigtig god digital formidling. Men over 80 procent af vores gæster er udlændinge, og desuden har vi en enormt dårlig mobilforbindelse herude. Er der noget, der kan irritere folk, er det digitale løsninger, der ikke fungerer«, siger Signe Strandvig, som også vil være sikker på, at hun finder en løsning, der er optimal til at formidle præcis den historie, Bork kan fortælle.

Forsknings- og innovationschef Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet har i forbindelse med brugerundersøgelser for museerne registreret stribevis af eksempler på formidling, der ikke virker: Skilte står, så de læses i den forkerte rækkefølge – hvis de læses. Instruktioner er teksttunge og fyldt med fagord. Eller udstillinger bygges op, så man intet får ud af dem, hvis man ikke ser den indledende video.

Digital formidling er ikke nødvendigvis svaret på alle problemer, understreger Eva Bjerrum. Men brugt rigtigt kan mange af de digitale løsninger give en mere legende tilgang.

»Mange af museerne vil faktisk gerne i gang. De står famlende og tror ikke, de kan, men det kan de godt. De skal bare hjælpes i gang«, siger Eva Bjerrum.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden