Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

udbygning. Den Gamle By får både råd til en helt ny 2014-afdeling og til at udbygge museets halvfjerdser-afdeling for fondspenge.
Foto: Lars Justesen

udbygning. Den Gamle By får både råd til en helt ny 2014-afdeling og til at udbygge museets halvfjerdser-afdeling for fondspenge.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museer bliver mere afhængige af fonde

Hvor går grænsen, når fondene udgør en stadig større del af museernes midler?

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om få år vil det hverken være bindingsværk eller toppede brosten, gæsterne i Den Gamle By i Aarhus vil støde ind, når de ankommer. I stedet vil frilandsmuseet modtage sine gæster med et gadeforløb anno 2014 samt en komplet, færdigudbygget 1974-bydel med eget havnekvarter.

Over en kvart milliard fondskroner er regnet ned over Aarhus den sidste uges tid.

Den moderne bydel i den Gamle By har fået 135 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden, og kunstmuseet ARoS har modtaget 100 millioner kroner til udbygning samt ny gigantinstallation fra Købmand Herman Sallings Fond, der ved samme lejlighed har sendt 20 millioner kroner efter projektet med Aarhus som europæisk kulturby i 2017.

Museerne skal redefineres

De danske museer har længe jamret over, at stats- og kommunestøtten svinder ind i en periode med finanskrise, men nu ser de i stedet en fremtid i møde, hvor fonde og andre sponsorer vil komme til at udgøre en væsentlig del af rygraden. På museernes årsmøde, hvor over 450 museumsledere og -inspektører har været samlet i den forløbne uge, var diskussionen om fondsfinansiering et af de tunge programpunkter.

»Jeg tror, at vi skal geare om til en fremtid, hvor vi skal redefinere museernes business-model«, sagde museumsleder i Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn.

»Samfundet kan tydeligvis ikke opretholde det nuværende støtteniveau«.

Når fondene er til diskussion, er det dels på grund af frygten for, at de vil foretrække at støtte spektakulære udvidelser og nybyggerier, som der ikke bagefter er penge til at drive. Og dels på grund af frygten for, at museerne kommer i lommen på de glade givere og begynder at føre museerne hen, hvor pengene er.

»Men det er simpelthen ikke korrekt, at fondene tager magten. Fondene giver tilskud til nyudvikling. Det tiltrækker publikum. Og dermed får vi penge ind ud over dem, vi selv tjener«, siger Thomas Bloch Ravn.

Mere villige til nytænkning

Er der med den tiltagende afhængighed af fonde risiko for, at I laver udstillinger, som pleaser fondene, i stedet for udstillinger, I fagligt finder behov for?

»Nej. Tværtimod. Uden ligefrem at sige femårsplaner sidder det offentlige med sine faste strategier for museumsudvikling. Vi har i årevis haft svært ved at få støtte til vores moderne bydel, og det var ikke Kulturarvsstyrelsen, der troede på os. Det var A.P. Møller Fonden«, siger direktøren

»Fondene er tit mere villige til nytænkning end det offentlige. Og når vi først har fået pengene, har jeg aldrig oplevet en fond stille krav om, hvad de vil have«.

Det var fonden der kom

Det fravalg har vicedirektør Lene Floris ikke fortrudt:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Nationalmuseet er man opmærksom på, at der kan være betingelser knyttet til donationer.

Da museet forberedte udstillingen ’Pels – liv og død’ om oprindelige befolkningers og moderne modeskaberes brug af dyreskind, valgte man bevidst ikke at modtage sponsorater fra pelsbranchen, selv om der formentligt ville være mange penge at hente. Det fravalg har vicedirektør Lene Floris ikke fortrudt:

»Vi kan se her bagefter, at for eksempel Kopenhagen Furs følger med i alt, hvad vi gør. De har fulgt hver eneste af vores pressemeddelelser nøje, de kommenterer på formuleringer, som støder dem i foredrag og forelæsninger, og de har ligefrem bedt om aktindsigt i vores dispositioner. Ganske dramatisk, må jeg sige. Vi er glade for, at vi kan samarbejde alligevel ved at låne pelse og film, men jeg er ikke ked af, at vi ikke har fået de penge«.

Fond opfordrer til udstilling

Typisk vælger museerne en udstilling eller et projekt, som de så søger fondene om. Men når Nationalmuseet næste år åbner udstilling om Anden Verdenskrigs hvide busser, er det på opfordring fra en fond, fortalte Lene Floris på det nylige museumsmøde.

»Der kom en fond og sagde: Er I interesserede i at lave en stor udstilling om medborgerskab, med udspring i de hvide busser, og hvad vil det koste? Det var helt fantastisk«.

Med erfaring for, at sådan en udstilling »kan koste alt mellem 4 og 30 millioner«, lagde museet sig beskedent på 6 millioner. Hvorpå fonden lagde 9.

Udefrakommende programlæggere

Museumschef Anne Bjerrekær fra Horsens Museum spurgte på museumsmødet, om det ikke er et dilemma, når museerne fristes til at lade udefrakommende lægge programmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og det må jeg da være ærlig og svare jo til«, erkendte vicedirektøren fra Nationalmuseet.

»Men vi testede selvfølgelig, om det var en idé, vi kunne stå inde for. Det var det. Og så var det altså ikke så svært«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden