Fantastisk hjemmeside viser atypiske cykelruter gennem byen

Cykelrute. Hjemmesiden Cycle Copenhagen giver mulighed for en ny og mere spændende cykeltur.
Cykelrute. Hjemmesiden Cycle Copenhagen giver mulighed for en ny og mere spændende cykeltur.
Lyt til artiklen

Hun sagde: »Hej elskling, kør med ud på et vildspor««, sang Poul Borum på sin indspilning af Lou Reed-klassikeren 'Walk on the Wild Side'. Det har jeg også forsøgt at synge til Google Maps, Krak, og hvem der ellers måtte sidde på koderne bag mine elektroniske vejvisere til byen. LÆS OGSÅCNN skamroser Københavns cyklister Men lige lidt har det hjulpet. De hurtigste ruter fra A til B er de eneste, man kan slå op på nettets store søgetjenester, og efter 23 år som cyklist i byen kender jeg dem i forvejen nogenlunde udenad. Dem behøver jeg ikke at slå op. Jernhesten Korttjenesterne kan være udmærkede, hvis man kører i bil, men det gør jeg som regel kun, når jeg skal meget langt, transportere noget større eller helt ud af byen. Og til det formål har de fleste bilister vel efterhånden også en GPS. I København er jernhesten mit foretrukne transportmiddel, og her hjælper det ikke meget, at søgetjenesterne kan vise mig de hurtigste ruter i bil, med bus eller til fods. Cyklen kan noget andet. De Gule Sider har dog en funktion, hvor man kan få anvist den hurtigste cykelrute, men den går, så vidt jeg kan se, altid ad de store trafikårer, og så er man jo lige vidt. En anden vej Fordi de andre fejler så stort på dette felt, har min glæde over den lidt hemmelige, men ret velfungerende hjemmeside ’Cycle Copenhagen’ været så meget desto større. For eksempel anviste den mig en vej til arbejde, der var et par hundrede meter længere end den direkte, men til gengæld bød på rolige beboelseskvarterer, fuglefløjt og grøn bynatur. LÆS OGSÅMange cyklister er utrygge i København Og det er jo lige den søgning, man har brug for som cyklist. Jeg har med flere variationer benyttet ruten i et halvt år nu. Jeg vil hellere bruge et par minutter mere på at komme frem og gøre det i ro og mag, end jeg vil halse af sted for at kæmpe om pladsen på en snæver cykelsti langs en bilosdampende hovedgade med morgenforstoppelse. Sidegader, stikveje og småstier Cycle Copenhagen angiver ikke bare én, men hele fem forskellige måder at komme frem mellem punkterne A og B på: 'Shortest Route' siger sig selv, 'Copenhagenize' vælger en rute alene med cykelstier, hvis det er muligt, 'Safer Route' styrer uden om den tunge trafik, 'Green route' foretrækker park- og vandstrækninger, mens 'Quiet Please' lader dig høre, 'hvad der rent faktisk spiller på din iPod'! LÆS OGSÅKøbenhavn vil slå verdensrekord i cyklisme Det er selvsagt de to sidstnævnte kategorier, der gør hjemmesiden særlig interessant. For her bliver man ledt om ad sidegader, stikveje og småstier, og det er sgu herligt, hvis altså ikke ethvert ruteforslag fra Rådhuspladsen over Christianshavn indebærer, at man skal tage sin havelåge på nakken for at forcere trappen fra Christians Brygge op til Knippelsbro! Seks klimt med ringeklokken Men det er en lille skønhedsfejl i en ellers charmerende tjeneste, der endnu kun tør kalde sig en Beta-version, og man behøver jo heller ikke at tage dens ruteforslag som andet end inspiration til sin egen udforskning af hovedstadens omveje. Cycle Copenhagen var oprindeligt udviklet som en specialeopgave af Brian Haunstrup på Institut for Geografi & Geologi på Københavns Universitet, men bliver i dag administreret og udviklet af webbureauet Klikbart. Jeg håber, de i bureauet klikker videre på sagen, for fra denne cyklist skal der lyde seks klimt med ringeklokken i begejstring over initiativet, inden jeg forsvinder ned ad et vildspor med Tristian T i ørerne og istemmer Poul Borums deadpan recitation: »Hun sagde: »Hej elskling, kør med ud på et vildspor««.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her