Dragsholm Slot i Odsherred skal nu i gang med at rydde op efter en omfattende brand, som i går eftermiddags opstod i en frituregryde i køkkenet.
Ilden spredte sig via ventilationsanlægget til andre dele af den historiske bygning og blev først slukket ved 23-tiden efter flere timers hårdt arbejde af brandvæsenet.








