Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opmærksomhed. Tilhørerne fulgte med, mens paneldeltagerne nåede frem til sine ikke videre opløftende konklusioner.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Opmærksomhed. Tilhørerne fulgte med, mens paneldeltagerne nåede frem til sine ikke videre opløftende konklusioner.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Panel: Nationen er lammet af apati

'Er oprøret gået af mode' lød oplægget under arrangementet Politiken Talks.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis man var kommet for at få anvist retningen og tændt sin oprørske flamme, måtte man gå slukøret hjem. Oprøret sker ikke i 2014.

Blandt paneldeltagerne ved onsdagens Politiken Talks-arrangement var en flygtet ud i en skov, en anden ind i litteraturen. To rettede kritikken mod systemet, men kunne ikke blive enige om retningen. Og en troede ikke på sit eget projekt.

I nævnte rækkefølge: forfatter og foredragsholder Andrea Hejlskov, digter Caspar Eric, tidligere formand for Liberal Alliance Ungdom og debattør Rasmus Brygger, provo, 60’erikon og forfatter Ole Grünbaum og Rasmus Madsen, repræsentant for studenterbevægelsen Et andet universitet.

Er oprøret gået af mode? lød oplægget. Og selvom indsparkerne til aftenens tema knap kunne være mere uenige om kuren, var diagnosen klar: Konkurrencestaten og markedsliggørelsen af alt fra familieliv, bevidstheden og universiteterne bærer skylden for, »at det går ad helvedes til«, lød det samstemmende.

Der var de enige – på nær anarkoliberalisten Rasmus Brygger, for hvem årsagen til det skævvredne samfund blot skulle skiftes ud med et accelererede og omsiggribende velfærdssamfund, før ligningen gik op.

'Jeg er fucking melankolsk'

Værre stod det til med kuren og retningsanvisningerne.

Caspar Eric læste op: »Hvordan skal jeg kunne sige noget, uden at jeg kommer til at frame mig selv, og så ender det ofte med, at jeg ikke kommer til at sige noget overhovedet. Jeg er fucking melankolsk det meste af tiden.«

Andrea Hejlskov: »Vi lever i et evil empire og en science fiction-virkelighed. Alt er overvåget, alt er digitaliseret. Hvis man sætter sig ned og tænker over det, er det absurd. Hvis man er uenig med det her system, hvor skal man så gå hen? Der er rigtig mange af os, der får depressioner, eller går ned med stress, fordi det er den sidste mulighed for at gøre oprør. Alt er taget fra os.«

Foto: EHRBAHN JACOB

Oprøret har hun fundet i det, hun kalder den anden grønne bølge, som hun ser som en afstikker af hippiebevægelsen, ved at flytte ud i en svensk skov med familien og spise proteinrige granskud.

»Jeg tror, vi bliver nødt til at starte med os selv, der er så mange abstrakte ting, og det bevirker, at vi bliver apatiske. Jeg ser en nation, der er lammet af apati, og det tror jeg kun, at man kan gøre noget ved indefra,« sagde hun.

Rasmus Madsen fra Et andet universitet, har netop været med til at besætte Roskilde, Aalborg og Aarhus Universitet, efter at Uddannelsesministeren bebudede, at hun ville skære drastisk på primært de humanistiske uddannelser.

Han vil apatien til livs. Der skal handling bag ordene, før vi kan skabe forandring. Teori må kobles med praksis og omvendt, lød parolen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Gammel provo samlede trådene

Men til en vis forundring, havde også han mistet troen:

»Vi tror, at oprøret er umuligt. Men vi kan da være helt sikre på, at hvis vi ikke forsøger at artikulere vores utilfredshed på en eller anden måde, så sker der i hvert fald ikke noget. Vi tror ikke på det selv, men vi gør det alligevel i håbet om, at det fuldstændigt umulige skulle ske,« sagde han.

Foto: EHRBAHN JACOB

Den gamle provo Ole Grünbaum forsøgte at samle trådene. Perspektiverne og debatten, synes han at have hørt før: »Er det sig selv, eller samfundet, man skal gøre oprør imod?«. Opfordringen lød at tænke stort.

Han måtte dog erkende sin egen generations nederlag i 60’erne.

»Selvfølgelig battede 68-oprøret. Det mundede ud i, at John Lennon sagde, »let's do it in the streets«. Men hvis man ser samfundet som en fæstning, så nåede man over voldene, man nåede frem til fæstningen, men der blev lavet en deal i forgården. »Vi beholder fæstningen", sagde pengene, den militære og den voldelige magt, og I får resten. Vi snublede lige før målstregen. Det lykkedes at nå helt frem til målet og så lagde vi os til at sove en meter fra målstregen. Siden er det gået baglæns«.

Men modsat resten af panelet og den opgivenhed, der i løbet af aftenen kom til udtryk, synes Grünbaum at se noget ulme.

Det arabiske forår har blomstret, global ulighed og den truende klimakatastrofe, er noget af det, der ifølge ham kan være med til at tænde bålet. Pludselig ser vi oprøret. Men ikke i år, og måske ikke inden for en 68’ers levetid:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er så tæt på, at vi rejser os op, og jeg ved ikke, om jeg vil være levende, når det sker. Det er så tæt på, at vi siger, nu er det slut med de her 10.000 år med krig. Det ligger lige for. Vi har bare en eller anden ting, der siger, »nej, det kan ikke lade sige gøre.” Og det er den, der skal vendes«.

Foto: EHRBAHN JACOB

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden