Årets sange 23. december: 'Blank Space' af Taylor Swift

Hvem: Taylor Swift

Hvad: ’Blank Space’

Hvorfor: Taylor Swift konverterede fra countrymusikkens guldkalv til full-blown popstjerne, og selv om albummet ’1989’ først udkom i november, blev 2014 alligevel hendes år.

Hvordan: Med et strejf af kollegaen Lordes musikalske minimalisme parret med en veloplagt og klædelig selvironi er ’Blank Space’ en drøm af en popsang anno 2014.

Trivia: Ifølge Joseph Kahn, der instruerede musikvideoen, stod Swift rent faktisk på ryggen af en hest i et kort, men ret forrygende øjeblik hen mod slutningen af videoen.

Til citat: »Oh my God, look at that face, you look like my next mistake«.

Dresscode: Røde læber, bløde krøller, et par højtaljede shorts og ben på længde med Cykelslangen.

I et tweet: Nej, hun synger ikke »All the lonely Starbucks lovers«. Men det lyder sådan. #TeamTayTay

OBS: Taylor Swifts nyeste sange er desværre ikke tilgængelige på streamingtjenester som Wimp. Men du kan se videoen til 'Blank Space' på YouTube(eksternt link).

Politikens Musikredaktion

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her