»Min Bartoli ... jeg ved ikke, hvordan man skriver kærlighedsbreve. Men jeg ved, at jeg havde lyst til at fortælle dig, at hele mit væsen har åbnet sig over for dig. Siden jeg forelskede mig i dig, er alt forandret, og det er fuld af skønhed... Kærlighed er en duft, som en strøm, som regn. Du kender min himmel, du regner på mig, og jeg modtager dig ligesom jorden. Mara«, skrev den mexicanske kunstner Frida Kahlo i oktober 1946 i et af 25 breve til sin spanske elsker.
Den passionerede korrespondance mellem Kahlo og den spanske kunstner José Bartoli har aldrig været kendt før. Men nu har en af Bartolis efterkommere sat brevene på auktion hos Doyle i New York senere denne måned. Det skriver Observer.








