Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KUNSTKONCERT. Søren Mølstrøm optrådte torsdag aften i et auditorium på kunsthistoriestudiet på Københavns Universitet, hvor han og bandet satte strøm til guldaldermalerier. Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: MIRIAM DALSGAARD

KUNSTKONCERT. Søren Mølstrøm optrådte torsdag aften i et auditorium på kunsthistoriestudiet på Københavns Universitet, hvor han og bandet satte strøm til guldaldermalerier. Foto: Miriam Dalsgaard

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digter sætter rock til guldaldermalerier

Livemusik foran guldaldermalerier tester sit koncept i løvens hule: Kunsthistorie på Københavns Universitet.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Digteren og kunstdebattøren Søren Mølstrøm peger på publikum og virker sikker i sin sag:

»I har bollet uden om«, siger han oppe fra scenen, inden han slår guitaren an.

Han skal til at spille rockmusik til guldaldermalerier fra Den Hirschsprungske Samling i København og har lige placeret en kopi af et P.S. Krøyer-maleri fra 1899 oppe foran resten af bandet. På maleriet går P.S Krøyer og konen Marie Krøyer aftentur i måneskin ved stranden i Skagen, og den gængse tolkning er, at P.S Krøyer har luret konens utroskab på grund af distancen mellem dem, siger Søren Mølstrøm.

Med andre ord: Kunsthistorikere kan fornemme på folk, hvis de har bollet uden om.

Det er netop den præmis, han anfægter med sit koncertkoncept ’Rockmusik til guldaldermalerier’. Mølstrøm vil give kunsten tilbage til folket og gøre op med akademikernes monopol på, hvordan man skal forstå den. Paradoksalt nok optræder Mølstrøm denne aften midt i løvens hule: på kunsthistorie på Københavns Universitet.

»Jeg vil have håndværkerne til at interessere sig for kunst og drømmer om at fremføre dette koncept på værtshusene. Jeg vil virkelig gerne spille for nogle, der aldrig går på kunstmuseum. Men jeg er også nødt til at få nogle penge i kassen, så derfor må vi starte med at spille for kunstsegmentet«, siger han efter koncerten.

LÆS DEBATINDLÆG

»Kunsthistorikere går for meget op i at finde de rigtige historier til malerierne. Det er jo det, som det hele handler om for dem. Men for mig er det lige modsat. I kunstens verden gælder det om at bruge sin fantasi og få nogle interessante perspektiver ud af det«.

Han er træt af, at kunstmuseer bruger malerierne som historiske dokumenter, så kunstmuseerne blot bliver et kulturhistorisk studie. Derfor mener han, at man burde fyre en masse af akademikerne på kunstmuseerne og i stedet ansætte nogle fotografer, digtere og håndværkere. Men Mølstrøm er også selv akademiker og desuden farveblind.

Skal kunsten altid være for alle?

»Ja, det er meningen med den. Det er derfor, at H.C. Andersen er den største af dem alle sammen. Han formåede at skabe noget, som vi alle blev grebet af. Stor kunst skal samle os. Ikke ment sådan underholdningsmæssigt, hvor vi alle skal grine i kor og nyde livet, men et kunstværk skal kunne få os alle til at forholde sig til det og måske genkende noget i os selv. Og det kan jeg i de guldaldermalerier«.

Fylder dem med løgn

Et efter et henter Mølstrøm malerierne ind på scenen under koncerten, hvorefter bandet spiller sange om dem. Jo længere vi kommer frem i forløbet, jo mere bliver bandet omringet af guldaldermalerierne i de forgyldte rammer. Til sidst kan man kun se Mølstrøms overkrop og hans røde hår og sorte briller bag maleriet i midten, der hedder ’Pigen fra Rye’.

Vi skal klappe hver gang, han tager et maleri fra bunken. Det er en betingelse, for Mølstrøm leger fortsat, at malerierne er taget ud af de trygge omgivelser på Den Hirschsprungske, selv om han i virkeligheden har fået dem trykt på lærred et sted i Valby.

Imellem numrene fortæller Mølstrøm små historier, hvor han præsenterer de enkelte værker. Historierne er bare løgn. Til det første maleri fra 1895 af L.A. Ring fortæller han, at malerens kone, Sigrid Kähler, ikke ligger begravet i Roskilde, men på Østerbro Kirkegård med et citat indgraveret i gravstenen, der lyder: »I dag er lykken flyttet hjemmefra«.

Ligeledes lyver han om, at Krøyers skagensfiskere er fra Esbjerg, og at det er byens borgmester, hvis blik man fanger i maleriet ’I købmandens bod, når der ikke fiskes’.

»Det er et problem i vores samfund, at folk forbinder kunst med at skulle have en speciel viden til at forstå den. Derfor fortæller jeg bare en anden viden, og den er løgn. Jeg vil vise, at man kan finde på hvad som helst, så længe man synes, at det giver mening«.

»Jeg synes, at de fiskere ser fjollede ud, når de sidder der med deres piber på maleriet. De er sgu nogle fjolser ligesom os to, men fordi de er fra Skagen, og det er Krøyer, som har malet dem, så skal det hele være så højtideligt. Fiskerne bliver til guddommelige skabninger. Det er derfor, jeg i stedet fortæller, at de kommer fra Esbjerg. Dermed kommer de ned på jorden igen, for det er jo bare Esbjerg«, siger Mølstrøm, der tidligere har skrevet digte til guldaldermalerierne ved Den Hirschsprungske Samling i København.

Flere af malerierne stammer ikke engang fra guldalderen. Mølstrøm tager sig for munden og sit fuldskæg, når han griner over de mange røverhistorier.

Men hvad siger akademikerne til, at han opdigter en helt ny kunsthistorie til malerierne?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Maleriernes historie bliver ikke tilsværtet ved at komme i en anden kontekst. I første omgang forholdt jeg mig ikke til sandhedsværdien, men købte bare fortællingen. Jeg troede, at det var noget, som han havde gravet frem i sin research«, siger 25-årige Jakob Høgh Sørensen, der studerer moderne kultur og kulturformidling.

Du synes ikke, at det hele blev lidt fjollet?

»Nej, selve konceptet med musik til guldaldermalerier var en god måde til at få skærpet interessen for de malerier. De fik et nyt liv. Det er skønt, at kunsten også kan indgå i sådan nogle sammenhænge«.

LÆS DEBATINDLÆG

47-årige Linette Kjær, der er specialkonsulent på Institut for Geovidenskab og Naturformidling, havde dog lugtet, at Mølstrøms historier ikke passede.

Jeg synes, at de fiskere ser fjollede ud, når de sidder der med deres piber på maleriet

»Jeg kender godt Krøyers billeder og ved, at de er fra Skagen, men der skal ikke være en bestemt grænse på kunst. Der skal være plads til fantasi og andre fortolkninger«.

Det er er heller ikke rockmusik, de spiller, selv om ordet indgår i titlen. Med kontrabas og harmonika lyder det mere som folkemusik, og det fungerer, mener Emil Kristoffersen, 29 år, der læser ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet:

»De fleste havde nok forventet noget kammermusik med strygere til guldaldermalerier eller rockmusik på grund af titlen, men de spillede noget andet. Det satte tankerne i gang, og billederne kommer til at betyde noget mere for én efterfølgende«, siger Emil Kristoffersen.

Afsløringen

Inden det sidste nummer afslører Søren Mølstrøm, at historierne er fup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Du fylder jo publikum med lort«, siger Mølstrøm med en lys kvindestemme til sig selv, hvor han med sin egen stemme bekræfter, at jo, den er god nok.

Mølstrøm plejer ellers ikke at afsløre løgnene ved de tidligere koncerter, fortæller han efterfølgende. Men han er kommet frem til, at det runder det hele godt af, og så får han også taget et hensyn til de kunststuderende blandt publikum.

»Jeg redder nogle specialer fra at dumpe«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden