Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

aNGREBET. Forfatter Asta Olivia Nordenhof - her på et billede fra 2013 - er blandt de kvindelige forfattere, som blev nævnt ved navn i en kritisk kommentar i Weekendavisen.
Foto: Gorm Branderup

aNGREBET. Forfatter Asta Olivia Nordenhof - her på et billede fra 2013 - er blandt de kvindelige forfattere, som blev nævnt ved navn i en kritisk kommentar i Weekendavisen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Litteraturredaktør om forfatterkritik: Jeg troede, det var en ondsindet spøg

Indlæg i Weekendavisen er et af de mest kvindefjendske indlæg om dansk litteratur, jeg nogensinde har læst.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da jeg læste Mette Høegs indlæg i Weekendavisen fra i fredags om, at dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans, tænkte jeg, at det måtte være en ondsindet spøg.

En medieperformance af en eller anden art skrevet under et til lejligheden opdigtet dæknavn. Høegs indlæg er et af de mest kvindefjendske indlæg om dansk litteratur jeg nogensinde har læst.

Men Høeg findes, hun er Fulbright Scholar på Berkely University i Californien og er Ph.D.-studerende ved Københavns Universitet, og hun mener altså, at dansk litteratur lider under vægten af ’selvoptagede’, ’irrelevante’, ’selvforelskede’ , ’stræbsomme’ kvinder, der ’performer’ litteratur.

Det er langt ude og uden hold i virkeligheden.

LÆS ARTIKEL

Mens Kim Leine, Yahya Hassan, Harald Voetmann, Theis Ørntoft, Bjørn Rasmussen, Kaspar Colling Nielsen, Bent Vinn Nielsen, Jens Smærup Sørensen, afdøde Klaus Rifbjerg, og masser af andre danske forfattere af hankøn fejrer triumfer hos læsere og kritikere, har Weekendavisen omdannet sin mest prominente plads til affyringsrampe for en klyngebombe, der rammer i flæng blandt kvindelige forfattere.

Man må eksempelvis forstå på Høeg, der åbenbart insisterer på en helt antilitterær læsning, at Maja Lee Langvads adoptionskritiske vidnesbyrd ’Hun er vred’ er helt irrelevant. At Josefine Klougarts forfatterskab er komplet uinteressant. Og at Asta Olivia Nordenhoft ikke er kompetent til at undervise på forfatterskolen.

Det er langt ude og uden hold i virkeligheden.

Dronepilot mod levende mål

Den sidste betragtning er formuleret på følgende groft insinuerende facon, som i øvrigt helt ser bort fra at (verdens)litteraturen i høj grad er skrevet af forfattere, der har været, hvad fagfolk formentlig ville kalde ’psykisk ude af balance’:

»Har man været indlagt på psykiatrisk afdeling eller medicineret, anses det som ekstra kvalificerende og adlende (som det blandt andet fremgår af rektor for Forfatterskolen Pablo Llambias' sammenligning af eget medicinforbrug med eleven Asta Oliva Nordenhofs i den selvbiografiske Monte Lema. Nordenhof er i øvrigt sidenhen blevet ansat som fast underviser på skolen)«.

Man må også forstå på Mette Høeg, at rigtig mange kvindelige forfattere sådan set kun har fået succes fordi de agerer seksualobjekter:

... og så undlod jeg at komme ind på homofobien og alt det andet, hold da helt op.

»Det spiller sandsynligvis ind, at både de højest positionerede kvinder og mænd, der besidder beslutningskraften på de litterære institutioner, får noget ud af at favorisere kvinderne: De kvindelige får brænde til deres feministiske bål, mens de mandlige får udvidet kontaktfladen til forfatteraspirerende, beundrende og kønsmodne piger«.

Så fik vi lige den beskyldning med, og så undlod jeg at komme ind på homofobien og alt det andet, hold da helt op.

For mig minder Mette Høeg om en af de dronepiloter, som fra computere på den anden side af jorden, forsøger at ramme levende mål med voldsom ildkraft uden smålig skelen til almindelig ret og rimelighed.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden