Det er en stor bog, en smuk bog, en væsentlig bog. Men det er ikke en bog, man flyver igennem, uanset hvor glad man er for Danmarks natur.
Det er nemlig ægte historieskrivning, og den slags har det ofte med at blive meget indforstået og koncentreret, selv om forfatteren har anstrengt sig for at krydre bogen med et forfriskende layout og en overdådighed af smukke, oftest helsides illustrationer.








