Jeg begyndte at køre som bud, da jeg var 18. I starten vidste jeg ikke lige, hvad det var, men jeg søgte alt muligt efter gymnasiet og syntes, bude var lidt seje. Jeg havde set dem på film og tænkte, at det var ligesom at have ekstremsport som arbejde.
Jeg synes godt om jobbet, for jeg har fået en masse venner. Der er et godt sammenhold mellem budene fra både DKT, Bring, Post Nord Logistics og By-Expressen.








