Frihed. Esben Lunde Larsen(V), der selv er humaniorauddannet, har forsket i N.F.S. Grundtvigs syn på frihed. Nu slår han slag for humanioraen, men siger samtidig, at den skal gøre sit sprog forståeligt for andre.
Foto: Line Ørnes Søndergaard (arkiv)

Frihed. Esben Lunde Larsen(V), der selv er humaniorauddannet, har forsket i N.F.S. Grundtvigs syn på frihed. Nu slår han slag for humanioraen, men siger samtidig, at den skal gøre sit sprog forståeligt for andre.

Kultur

Videnskabsminister: Vi har brug for at undersøge, hvad mennesket er

Humaniora vender sig mod samfundsvidenskaberne. Men humaniora har en værdi i sig selv, insisterer Esben Lunde Larsen.

Kultur

Ministeren for de danske universiteter, Esben Lunde Larsen (V), sender et klart budskab til landets humanistiske forskere:

De skal holde fast i deres klassiske viden om litteratur, kunst, filosofi, historie og andre humanistiske kerneområder og med kundskaben i rygsækken bevæge sig ud på den anden siden af universiteternes mure.

»Som forsker skal man tænke sine grunddiscipliner i spil i samfundet, så man bevæger sig ud og møder samfundet og bruger sin humanistiske forskning til at kvalificere de udviklinger, der finder sted«, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Forsvarer humaniora

Baggrunden for ordene er den undersøgelse fra Københavns Universitet, der i sidste uge viste, at de humanistiske forskere i Danmark har vendt sig mod samfundsvidenskaben.

Men i stedet burde humanisterne ifølge ministeren stille spørgsmål som: Hvad kan vi tilføre en virksomhed som Endomondo, der udvikler løberedskaber på en virtuel platform? Og hvad kan humaniora bidrage med, når sammensætningen af gymnasieeleverne ændrer sig og stiller nye krav til undervisningsmaterialet?

Det er nødvendigt i en tid, hvor humaniora får kamp til stregen af det, Esben Lunde Larsen kalder den »angelsaksiske nyttetænkning« og dens fokus på vækst og arbejdspladser.

For det nytter ikke, at den nyuddannede teolog, som skal være præst, kun kan tale om teksten i Bibelen på et højt videnskabeligt niveau, »hvis Fru Hansen nede på kirkebænken ikke forstår et kuk af det«, siger han.

Humaniora skal også gøre sit sprog forståeligt for andre

Landets humanistiske fakulteter er de seneste år blevet sat under hårdt pres fra Produktivitetskommissionen, erhvervslivet og politikere, der kritiserer humaniora for at uddanne til arbejdsløshed.

Med Esben Lunde Larsen som ny minister har humanisterne fået en af deres egne i toppen af den danske uddannelses- og forskningspyramide. Som den første minister på posten har teolog Lunde Larsen en ph.d. Og han siger det igen og igen, da vi møder ham på hans nye kontor på Slotsholmen i København – Danmark bliver fattigere uden et stærkt humaniora.

Borgerlig dannelse

»Humaniora har værdi i sig selv i sin essens. I sin insisteren på at forholde sig til klassisk viden og til mennesket, men man skal hele tiden tænke, at det samfund, som omkranser humaniora, forandrer sig«, siger han.

Hvorfor skal staten betale for, at unge mennesker fordyber sig i litteratur og kunst?

»Det skal staten, fordi vi har brug for ud fra en klassisk humanistisk tænkning at undersøge, hvad mennesket er, hvad individet er, hvad det dannes af og bidrager med«, siger Esben Lunde Larsen:

»Jeg mener, at et samfund bliver fattigt, hvis ikke det evner at formulere tanker om eksistens, viden, mennesket, altså grundessensen af humaniora«.

Det er ifølge ham forudsætningen for at blive en dygtig iværksætter, at man er »dannet og dueliggjort«.

»Alle de erfaringer, vi har gjort os historisk set, kan anvendes i nutiden og være med til at kvalificere det, der sker i nutiden. Det har altid været et borgerligt liberalt synspunkt i en dannelsessammenhæng, at mennesket ikke lever i et lufttomt rum, men i en ramme, som man trækker på, forstår og kvalificerer med. Jeg mener, humaniora er en af vores fornemmeste discipliner til det«.

Han tager fat i faget litteraturvidenskab, der har fået kritik for at uddanne for mange unge til dagpenge. Som kandidat kan man ifølge Esben Lunde Larsen bidrage på en »lang, lang række områder«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan være inden for virksomheder, der arbejder med sprog og sprogforståelse, men også i udviklingen af for eksempel uddannelsesmaterialer.

Pas på!

Samfundstænkere som Michel Foucault, Pierre Bourdieu, Bruno Latour og Niklas Luhmann er de vigtigste teoretikere i dansk humanistisk forskning, viser undersøgelsen fra Københavns Universitet.

Udviklingen er ifølge Esben Lunde Larsen »bekymrende«. »For det betyder, at man som fag lader andre discipliner styre essensens af sit eget område. Det skal man være meget varsom med. Ikke mindst fordi man dermed risikerer at underminere sin faglige substans«, siger han og tilføjer, at der dog sagtens kan være nytte i et samspil med samfundsfag.

»Hvis ikke humaniora skal være tvunget til at flytte sig omkring andre discipliner, skal humaniora vise sin relevans for samfundet, samtidig med at der stædigt insisteres på, at grundessensen af humaniora ikke skal forandres«.

Det er også kvalitet at tænke tanker, at udvikle ideer og at tænke eksistens

Og der bliver stadig plads til teorierne for teoriernes skyld, fastholder ministeren. Humaniora skal fortsat være et »udviklingsværksted«, hvor menneskets identitet, eksistens og ideer dyrkes.

»Det er ikke som sådan enten eller, men det er vigtigt at forstå, at det ikke nytter noget, at det kun er os inde i osteklokken, der forstår sproget på humaniora, og som så kan bekræfte hinanden i, at alle de andre er galt på den. Humaniora skal også gøre sit sprog forståeligt for andre. Humanisterne skal ud af osteklokken«.

En fejlslutning i systemet

Fylder teorier for teoriernes skyld for meget i dag?

»Det vil jeg ikke kunne give et kvalificeret bud på. Jeg kan bare sige, hvordan jeg vil have, det skal være fremadrettet. Nemlig at humaniora, som de øvrige forskningsdiscipliner, nyder anerkendelse, fremme og skal kunne ses ind i en samfundsmæssig sammenhæng«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Peter Birch Sørensen fra Produktivitetskommissionen kritiserede sidste år humaniora for at satse på de forkerte fag med tanke på filosofi og kommunikation. Esben Lunde Larsen mener ikke selv, at han har indsigt nok i de enkelte fakulteter til at vurdere det udsagn.

»Men jeg anerkender til fulde, at der er en fejlslutning i vores system, når visse studier uddanner til historisk ledighed. Det går simpelthen ikke. Man gør samfundet og dimittenderne en bjørnetjeneste«, siger han:

»Derfor er det uhyre vigtigt, at vi har diskussionen som samfund om, hvordan man bruger humaniora. Det er i virkeligheden en værdikamp, fordi det er et opgør med at tænke, at alt, der er godt, kan måles i penge. Det kan alt ikke. Det er også kvalitet at tænke tanker, at udvikle ideer og at tænke eksistens«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce