Fremmende. Det øgede kendskab til dialekterne vil både styrke dialekten og omsætningen. Tegning: Jørn Villumsen.

Fremmende. Det øgede kendskab til dialekterne vil både styrke dialekten og omsætningen. Tegning: Jørn Villumsen.

Kultur

De eksotiske danske dialekter er blevet penge værd

Forskere mener, at de sjældne dialekter kan sælges til turister.

Kultur

På Jesper Paulsens vingård i Pedersker kan man ikke bare købe stikkelsbærvin, solbærvin, jordbærvin og spise lokale skovgrise. Man kan også blive vist rundt i den alsidige produktion af vinbonden selv på syngende bornholmsk.

Det gør han hver dag i turistsæsonen. Faktisk taler han sin dialekt så hurtigt og uforståeligt, at det kun tager 38 minutter at komme igennem både vingård, vineri og hjemmebrænderi. Og så kan man endda også nå at høre om både kvinder og politik undervejs.

SPROGQUIZ

Dialekt er et særsyn i dansk. Faktisk er de lokale variationer af dansk efterhånden så sjældne, at man kan sælge dem til turisterne. Og dermed også holde liv i dialekterne længere, viser ny forskning fra Sprogforandringscentret på Københavns Universitet.

»Bornholmsk dialekt kan bruges som en vare, der kan tiltrække turister og gøre det lettere at sælge varer eller oplevelser til dem. Og hvis det breder sig, kan man godt forestille sig, at bornholmsk får en anden værdi. Og at bornholmere ikke vil holde op med at tale bornholmsk i det omfang, det sker nu«, siger lektor på Sprogforandringscentret Marie Maegaard.

Autentisk Rønnefint

Det er ikke alle pointerne, turisterne får med, når de bliver vist rundt på vingården i Pedersker. For det går stærkt, og dialekten er uberørt af rigsdansk. Hvilket Jesper Paulsen reklamerer med på sin hjemmeside. Men det er bare en del af den oplevelse, de besøgende betaler for.

»Mange turister kan være en hel uge på øen uden at høre bornholmsk. For stort set overalt taler folk Rønnefint eller dansk. Men i min restaurant og i min vinbutik leverer vi fra jord til bord. Det gælder også dialekten. Alt, hvad man får serveret her, er autentisk – også sproget«, siger Jesper Paulsen.

Sprogforskerne fra København har været på feltarbejde i Pedersker og undersøgt, hvad den bornholmske rundvisning på gården betyder for turisterne.

Og egentlig er det nærmest en fordel, hvis man ikke forstår alt, hvad der bliver sagt undervejs, siger Marie Maegaard: »For så får man den der turistoplevelse af, at nu er man ude og opleve noget, der er eksotisk og anderledes. Det må godt have det der islæt af, at man føler sig ekskluderet«.

Hvis folk skal blive ved med at tale dialekt, skal de opleve en værdi ved det. Før i tiden opfattede man hovedsagelig det at tale minoritetssprog eller dialekt som en del af sin identitet, og fokus var på anerkendelse hos majoritetssamfundet.

»Sådan er det selvfølgelig stadig. Men nogle sprogforskere mener, at at der er sket et skift i senkapitalismen, hvor man begynder at interessere sig for, om ens minoritetssprog eller dialekt er noget, man kan tjene penge på«.

De generationer, der vokser op nu, forstår bornholmsk, men de bruger det ikke selv

Pride and profit kalder man det nye begreb inden for sprogforskningen. Det sker eksempelvis i Canada, hvor den fransktalende del af befolkningen tidligere kæmpede for at få fransk anerkendt som mindretalssprog.

»Men pludselig er fransk blevet noget, man kan bruge til at sælge ost med. Så tegner man et chateau på etiketten og kalder osten noget fransk, og så sælger den pludselig meget bedre. Det franske har fået en helt ny værdi i Canada, og vi ville undersøge, om det var de samme strømninger, der er på vej på Bornholm. Det kunne det godt tyde på, selv om det ikke er i samme omfang«, siger Marie Maegaard.

’Jøwt’ og ’Kavt’

Den østdanske dialekt har også brug for en hånd, hvis der skal tales bornholmsk i de kommende generationer. Sprogforandringscentret og Center for Dialektforskning undersøger i øjeblikket sproget hos unge på Bornholm, i Vendsyssel og i Sønderjylland, som er de steder i landet, hvor dialekten står stærkest.

Foreløbig ser det ud til, at 9.-klasse-eleverne på Nexø Skole på Bornholm lyder fuldstændig som københavnere. I hvert fald når de er i skole. Nu skal de optages hjemme sammen med deres forældre og bedsteforældre for at finde ud af, om der er situationer, hvor de taler lidt mere bornholmsk.

Nogle sprogforskere mener, at at der er sket et skift i senkapitalismen, hvor man begynder at interessere sig for, om ens minoritetssprog eller dialekt er noget, man kan tjene penge på

Vinbonde Jesper Paulsen taler bornholmsk både med naboen, og når han er nede i Brugsen, i banken eller hos frisøren.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg er født i 1958, og da jeg begyndte i 1. klasse, var vi 24 elever, og de 23 talte bornholmsk, mens der kun var en, der snakkede dansk. Når mine egne børn og børnebørn begynder i skole, snakker de alle sammen dansk. De generationer, der vokser op nu, forstår bornholmsk, men de bruger det ikke selv«, siger han.

MAGASINET

I Sønderjylland bruger de unge flere sønderjyske træk, når de taler. Og i Vendsyssel kan man godt høre, at de unge »er fra Jylland«, og der sniger sig også en vending fra vendelbomål ind her og der.

Men der er ikke samme grobund for at sælge sin dialekt til turisterne som på Bornholm, fordi det ikke er lige så udprægede turistområder. Selv om man i Vendsyssel kan smage lidt på vendelbomål, når man køber øl med navne som ’Jøwt’ og ’Kavt’ på Løkkens Bryghus.

»I Sønderjylland kan man også købe en kop, hvor der står ’Mojn’ på, men det er ikke på samme måde en oplevelse, man køber, som hos vinbonden på Bornholm. At bruge faste vendinger eller enkelte ord i markedsføringen er ikke nok til at stoppe udtyndingen af dialekterne.

Men vi ser masser af bornholmske producenter nu, og det var der ikke for ti år siden. Og hvis de også tager sproget med, så bliver dialekten i udkanten pludselig noget værdifuldt, som får os til at længes efter de kvaliteter, der ligger i traditionen og det ægte«, siger Marie Maegaard.

Øget kendskab til bornholmsk

Bornholmsk – eller østdansk dialekt – er hidtil blevet overset i dansk dialektforskning. Og derfor er Sprogforandringscentret i de seneste år gået i gang med dialektstudier på øen. I gennem mere end 100 år har de to store projekter inden for dialektforskningen koncentreret sig om jysk og ømål.

Østdansk dialekt tales på dansk jord kun på Bornholm efter afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge i 1658.

At bruge sin dialekt som markedsføring af sine produkter vil være fremmende både for salget og for dialekten, mener Lise Lyck, der er ekstern lektor i kultur, turisme og markedsføring på CBS og på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det vil øge kendskabet til bornholmsk, og andre vil måske kunne lade sig inspirere af det, så det spreder sig. Det er i sig selv lidt eksotisk at være vinbonde i Danmark, og det giver en yderligere dimension, når man så bruger en bornholmsk sprogtilgang til tingene.

Det vil styrke både dialekten og omsætningen. Sangeren Niels Hausgaard har tilsvarende givet været med til at fastholde vendelbomål, folk kender den måde, han synger på, og det åbner ligesom nogle døre«.

Jesper Paulsen er heller ikke i tvivl om, at brugen af dialekter som en vare, der kan sælges til turister, er med til at holde liv i den østdanske dialekt. For som han siger: »Det er jo ren markedsøkonomi. Alt, hvad der er penge i, det holder længere. Og hvis det får folk til at købe flere varer, så taler vi bornholmsk«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce