Arkitekterne bag forskønnelsen af Israels Plads i København er forbløffede og overraskede over, at kommunen nu vil opgive hele projektet.
»Jeg er dybt rystet. Det har vi intet hørt om, og det er chokerende for mig«, siger landskabsarkitekt Frode Birk Nielsen fra Sweco Architects, der sammen med blandt andre Arkitektfirmaet Cobe har lavet det vinderprojekt til 60 millioner kroner, der skulle omdanne hele området til en attraktiv plads med åbning ned mod Ørstedsparken i København.










