For Færchfonden handler det om 1,4 millioner kroner om året. Det svarer til årets donationer til Odin Teatret, Struer Museum og Jernbanemuseet i Struer. I Bikubenfonden gælder det 3 millioner kroner – samme beløb som årets donationer til Teater Grob og Dansk Jødisk Museum.
Regeringens planer om at fjerne en skattefordel for de almennyttige fonde kommer til at koste kulturen millioner, og ændringen kan få store konsekvenser for private virksomheders lyst til at involvere sig i kulturlivet i fremtiden, siger eksperter.








