Kulturminister Bertel Haarder (V) vil med en ny Danmarkskanon give danskerne kulturelt fastere grund under fødderne. Det skal lette mødet med andre kulturer og åbne døren for bedre integration. Det fortæller Bertel Haarder til Ritzau.
Initiativet lægger sig op ad de omdiskuterede kanoner - lister over specifikke ting - den tidligere venstreregering i 2006 præsenterede for blandt andet dansk litteratur, billedkunst og historie.








