Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Helle Arensbak (Arkivfoto)
Foto: Helle Arensbak (Arkivfoto)

Forventninger. Kunstere skal blande sig mere, Tweets skal skrives af politikere selv, og Det Kongelige Teater skal være mere synligt. Dette er nogle af de håb, som tre kulturpersoner har for 2016.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre kulturpersoner: Det forventer vi os af kulturen i 2016

Vi stiller tre danske kulturfolk det – nærmest – mest åbne spørgsmål, der findes.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nikolaj Cederholm, teaterinstruktør:

»Nu er kulturen jo det hele. Alt er kultur! Når det er sagt, så tænker jeg også: Der er alt for meget kultur – det må stoppe nu! Der er jo ikke noget natur tilbage. Vi har en regering lige nu, som slår på dem, der ligger ned. Vi har endelig overvundet naturen, men de bliver ved med at trampe på den. Vi har intet tilbage, intet! De vil hellere have vækst og arbejdspladser, det er groft uansvarligt.

Det andet, der slår mig, og som jeg håber for 2016, er, at vi begynder at blande os med hinanden. Hvorfor i himlens navn parrer vi kulturkristne og muslimerne og alle mulige mennesker os ikke mere med hinanden? Vi skal parre os og have børn sammen. Hvis vi ikke rigtig gider hinanden, giver det ingen mening at bo det samme sted. Det er vanvid at blive ved med at parre sig med folk fra ens egen gruppe.

Det er en rigtig svær hurdle. Der er under ti procent blandede ægteskaber i USA, som har langt længere erfaring med de her ting end vi, og det er jo forfærdeligt, et biologisk vanvid.

Skal teater- og kulturfolk blande sig i politik? Jeg tror, det er vigtigt, at der er nogen ud over politikere og journalister, der giver deres besyv med, så vi kan få et andet besyv. 23. januar instruerer jeg Line Knutzons ’Danmarkshistorien’ på Bellevue, en munter og politisk affære«.

Annegrethe Rasmussen, journalist i USA:

»Hvad angår der, hvor kultur og medier møder hinanden, er hele det politiske USA flyttet over på de sociale medier. Når Donald Trump annoncerer noget, er det på Twitter, og det er ham selv, der skriver. Det kan mange politikere lære af, ikke at lade en studentermedhjælp eller en spindoktor gøre det for dig. Det bliver gennemskuet øjeblikkelig. Folk vil gerne kunne mærke dem.

Det ligner jo journalistikken lidt.

I dag vil ingen nøjes med anonym nyhedsjournalistik, man er nødt til at have personlighed, når man skriver. Den helt store udfordring for de gamle medier er, hvordan de kan blive ved med at tjene penge, og der kan man lære af USA, hvor de såkaldte minibrands vinder frem, journalister, der er deres eget brand uafhængigt af den avis, de er på. I har også nogle meget stærke personlige brands på Politiken, som kunne trække deres egne følgere, og som man derfor skal passe godt på.

Finansieringsmæssigt er der kommet en ny model til. I Seattle findes der en café, hvor man kan få en kaffe og en muffin og så betale, hvad man synes – og hvis man er hjemløs slet intet. Den har bragende overskud. I Danmark finder Zetland, Føljeton og et lille kommende site, Korrespondenterne, som jeg selv er med i, nye veje«.

Michael Bojesen, leder af Copenhagen Opera Festival:

»Og man må ikke ønske sig fred på jorden?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg savner, at Danmark kunne have det fokus, nogle lande har, på, at den verden, vi lever i, er så foranderlig, og at kulturen er enormt vigtig for, at vi kan styre igennem. Få os et åndeligt liv. Når man taler miljø og klimaforandringer, kan det kulturelle måske synes lidt småt, men jeg håber, at 2016 vil se nogle visionære og ambitiøse politikere inden for kulturfeltet.

Jeg er så træt af den der med, at der skal spares 2 pct. over hele området, det er så trættende, at man i Danmark hellere vil have 25 små Eiffeltårne end ét stort. Jeg ser med ængstelse over mod Operaen. Skal vi ha’ den, ska’ den kunne sparke røv, ellers vil vi ikke have den. De skraber af i de der tynde lag, og det er til at få lange nosser af. Det Kgl. er et flagskib, der kan hive alt det andet op.

:

Sidste år præsenterede operafestivalen ti nyskrevne operaer, og det er jo helt vildt, men nu skal vi ud og finansiere næste sæson, og vi kan mærke, at fondene er blevet forsigtige, og at kommunerne er blevet ramt på kulturen også.

Jeg håber, at Det Kgl. bliver ekstra synlige. Man burde kigge på overenskomster om transmissionshonorarer med musikere og kunstnere, der umuliggør visning i tv eller i biograferne«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden