I sin tid blev Fulton-skipperen Mogens Frohn Nielsen hyldet og hetzet fra forskellig side, fordi han åbenhjertigt fortalte om sin pædagogik, der omfattede både kram og kindheste.
Han endte med at blive et ikon, fordi mange af ’eleverne’ fra hans sejlende skole kunne berette, at havde det ikke været for den gode kaptajn, var de med stor sandsynlighed endt i spjældet, på en snavset madras med en kanyle i armen – eller være kommet alt for tidligt af dage.
