Romanen begynder højdramatisk. En ung kvinde har sat sig for at brænde den tømmerhytte ned, hvor de fire mænd befinder sig, som, hun mener, har ødelagt hendes liv. »Jeg er alene i verden. Og det er de fire mænds skyld«, lyder den erkendelse, der får hende til at spænde skiene på og lægge en petroleumsdunk i rygsækken. Optændt af vrede, sorg, had og hævn.

Det kan lyde som optakten til en spændingsroman, men Anne Marie Têtevides roman er snarere et psykologisk portræt af en ung kvinde, der føler, at livet har formet sig forkert, og et tidsbillede af et sted i Nordsverige i de to første årtier af 1900-tallet.