Stella, Clara, Ana og Paloma. Det er næppe nogen tilfældighed, at stort set alle kvindekarakterernes navne i Judith Hermanns ’Al kærligheds begyndelse’ ender på a. I litteraturhistorien vrimler det med kendte kvindenavne, der ligner. Medea, Jomfru Maria, Emma Bovary, Nora og Lolita. Og én ting synes de at have tilfælles: Ofte står de alene og må kæmpe en kamp, som andre, særligt mændene, har svært ved at forstå.
Judith Hermann regnes af mange for en af de absolut bedste forfattere i den yngre afdeling af tysk litteratur. Hendes første tre bøger er novellesamlinger, men med ’Al kærligheds begyndelse’ har hun taget hul på romangenren. Bogen, der udkom for to år siden og nu er oversat til dansk, er på trods af sin ubehagelige historie en elegant, og stedvis poetisk, psykologisk spændingsroman om at være forfulgt, om at være udsat for stalking.
