Kulturforbrugeren er tit fyldt med unge kulturforbrugere, som under dække af deres kulturproduktion tænkes som storforbrugere, men i virkeligheden er Lene Knudsen den ægte kulturstorforbruger. Det mente hendes mand, der sendte en mail til Politiken. Vi ringede til Lene Knudsen, og ganske rigtigt var hun kulturforbruger med stort K – en af de kvinder, der holder kulturlivet i gang.
Hvilken musik hører du i øjeblikket?
»Jeg hører meget P2 Koncerten om aftenen. Det er rart at kunne lytte til en koncert, mens jeg læser, stryger eller rydder op. Især om torsdagen, når der er Torsdagskoncert fra Koncertsalen, nyder jeg det«.







