Hvilke hårsmykker og diademer skal der til, hvis en kvinde skal have taget et portrætfotografi, der ville komme på en guldmønt? Hvordan skal håret sættes, og hvordan skal kvinden selv sidde, så hendes holdning bliver mest royal?
Det var den slags overvejelser, indvandrerkvinderne i integrationshuset Kringlebakken i Københavns Nordvestkvarter var optaget af i den uge, hvor de arbejdede med fotoprojektet ’A million dollar lady’. Her skulle kvinderne på skift fotografere hinanden i profil, så deres portrætter efterfølgende kunne placeres på hver sin guldmønt.








