Foto: Jacob Ehrbahn (Arkiv)
Kultur

Heltberg uden filter: Offensiv eller defensiv?

Debatten præges af fastlåste holdninger, og en sørgelig kendsgerning er, at vi forveksler det nødvendige med det ønskelige.

Kultur

Vi lytter til de fordomme, som passer bedst med vores egen overbevisning, lød det forleden i et debatindlæg fra opinionsredaktør Per Michael Jespersen.

Det var skrevet med en vis desperation, tror jeg; han kunne også have spurgt: Hvordan forandrer man et andet menneskes holdninger?

De kan spørge Dem selv, om De kender mange eller få, som har skiftet mening på centrale punkter i deres liv. Jeg gætter på, at det er ret få.

Selv har jeg en yndlingssøn, som per sms underholder mig med sine politiske synspunkter, der svinger mellem Liberal Alliance og Enhedslisten. Når han er liberal – »vi har rigeligt med flygtninge, det koster penge og velfærd« – er der enten skeptisk tavshed eller modargumenter fra hans søskende på mailen.

Når han svinger til venstrefløjen, kommer der opmuntrende applaus fra de andre. De har alle sammen haft en barndom, der var nogenlunde ens. Hos et par af dem læser jeg den samme offensive indstilling til livet, som min mand havde – hos de to andre den samme passive, mildt forstående, men ikke ideelt og aktivt indgribende holdning, som jeg selv har.

Jeg bliver bekymret, hver gang der kommer ny mail. Han er med til at punktere ikke bare sine egne, men mine fordomme. Jeg skal tage mig lidt sammen, når jeg skal prøve at gendrive hans Liberal Alliance-vrøvlerier, mens jeg tager en slapper, når han er Enhedsliste-mand. I gamle dage slappede jeg også af, når han var socialdemokrat. Nu er jeg nødt til at opponere.

Sådan set har Per Michael Jespersen fuldstændig ret. Vores fordomme svinger rundt med os, og vi lander på månen, i Føtex, i bussen, i lufthavnen, i sofaen. Mønsterbrydere, anarkister, konventionelle, men altid gode borgere i det smørhul, vi engang skal synke til bunds i. Vi er aldrig egentlig stolte af vores parti og den mening, vi har for tiden.

Men der er et sug af længsel efter en fast og pålidelig mening med tilværelsen, en retningslinje og en guide. Dansk guide med på rejsen, står der så opmuntrende i rejseannoncer. Hvor ville jeg ønske, jeg havde sådan én. Hvad ville X have sagt, spørger jeg ofte mig selv. Men X havde sine egne fordomme, indlæst i ham af hans eget liv, ikke af mit. Hvad kan en afdød bruges til?

En af de store og efter min mening sørgelige kendsgerninger i livet er, at vi forveksler det nødvendige med det ønskelige.

Så er jeg igen i gang med at udbrede de fordomme, der er mine. Jeg er mig det bevidst

Det skyldes børneopdragelsen, som i al mindelighed var én lang opøvelse i det nødvendige. Flyverdragten på! Den er uhåndterlig og hæmmer kropsudfoldelsen, et pølsehylster af de skrækkeligste. På med den! Snør dine snørebånd! Ellers falder du! Vil ikke – skal. Og så videre i det uendelige, hvad enten du er offensiv eller defensiv, og til sidst er det jo sunket ind.

Således også åndeligt?

Jeg antager, at de, der bliver enten politikere eller journalister, inden i sig har en stor offensiv kraft, som ikke har kunnet dæmpes eller nedlægges tilstrækkeligt. De bliver ved og ved med at række fingeren op og sige: Jo, men måske er dette ikke ønskeligt? De lader sig ikke nøje med de afgørende ord: Næ, næ, men det er nødvendigt.

Og her er vi præcis i den række af de dilemmaer, som nu optager os.

Når Clement Kjersgaard bliver kritiseret for sit offensive interview med S-formanden Mette Frederiksen, skyldes det, at vi ikke er vant til at se en direkte konfrontation mellem den hierarkisk højt placerede politiker og den lavere placerede journalist.

Hun kommer for at forklare sig og reklamere for sit partis flygtningepolitik – han kommer for at udfordre og finde sprækkerne mellem det sagte og det, han (og mange seere) efterspørger. Vores politik er ikke »sympatisk«, fik Mette Frederiksen sagt. Clement Kjersgaard er der straks: Er den da usympatisk? Og nu bliver Mette Frederiksen for alvor vred over de simplificerende spørgsmål.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun har vedtaget med sig selv og sit parti, at det væsentligste emne i verden for øjeblikket ikke længere er underkastet det ønskelige, men det nødvendige (som hun naturligvis, bevares, ikke bryder sig så meget om).

Jeg ville ønske, at hun var forblevet politiker. Clement Kjersgaard må uklædeligt afbryde 50 gange; hun vender aldrig tilbage til den rolle og den vidunderligt store opgave, hun engang havde.

De samme deprimerende nødvendigheds-betragtninger finder sted omkring kronprinsparrets forestående rejse til Saudi-Arabien – et diktatur med tortur, henrettelser, kvindeundertrykkelse og generel ufrihed. Kronprinsen skal blandt andet overrække prins Henriks Eksportpris under besøg på en ’markedsplads’.

Riyadhs handelskammer holder frokost for delegationen, og kronprinsesse Mary besøger King Khaled Foundation, som skal være en saudisk pendant til Mary Fonden. Der er naturligvis møder med den saudiske kongefamilie.

Og tænk, hvem der skal med udenrigsministeren og kronprinsparret til Saudi-Arabien: miljø- og navnlig fødevareminister Eva Kjer Hansen og sundhedsminister Sophie Løhde. I Qatar støder de på erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Fy for et selskab, siger og skriver jeg ligeud.

Kunne man nu have aflyst dette nødvendige eksportfremstød? Eller siger vi, at vi er skingrende ligeglade med, hvem de henretter og torterer, bare vi eksporterer? Vi siger det sidste, for det er nødvendigt.

Hvorfor er det det? Fordi vi eksporterer, som sagt. Det er en nødvendig indtjening. I øvrigt blev rejsen planlagt under SR-regeringen.

Jeg har den største respekt for Mette Gjerskov, socialdemokraten, der protesterer. Det er ikke hendes skyld, jeg har vendt mig fra partiet. Men jeg kan ikke basere min tillid til et parti på en forsvindende lille del af dets folketingsgruppe.

Så er jeg igen i gang med at udbrede de fordomme, der er mine. Jeg er mig det bevidst. Kan vi mødes på midten, Per Michael Jespersen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce