I 1978 var Bjarne Jes Hansen 35 år gammel. Han havde læst psykologi, kunsthistorie og dansk, og så havde han været i lære som journalist på Holstebro Dagblad, men var hoppet fra »i tide«, som han siger. Han havde ikke færdiggjort sine studier, til gengæld havde han gang i en succesfuld karriere som sanger, musiker og sangskriver.

»Vi havde fået barn nummer to og var flyttet til Korsør i et gammelt hus, som vi skulle til at istandsætte. En dag kom min datter Mette-Marie på seks år ind til mig og stillede det meget oprigtigt mente spørgsmål: »Er det rigtigt, at de voksne også kan være bange?«. Og jeg svarede hende, at, jamen, det kan voksne godt, ikke? Voksne kan godt blive bange, det er ikke kun børn. Og så satte jeg mig ned i al byggerodet, og på to timer så var den der. Og så sang jeg den for hende. Jeg syntes jo, hun fortjente et ærligt svar.

Jeg tror, hun stillede sig tilfreds, fordi hun så tænkte, »så er det ikke kun mig, det er også min far«. Jeg tror, det var en tryghed at få at vide, at det var noget, hun kunne dele med de voksne. Det var ikke noget, hun var alene om.