Får man det bedre eller værre af at farvelægge kaniner, der skuler ud fra papiret med onde blikke?
Det kan man lade komme an på en prøve, når den amerikanske forfatter Chuck Palahniuk til efteråret udgiver sit bizarre bud på en malebog for voksne. En genre, der ellers primært er forbundet med uendelige mandala-mønstre, der skal sikre fordybelse, tilstedeværelse og anti-stress via tusch og farveblyant.








