5. august 1966 var en fredag. Den dag blev det første spadestik til det, der senere skulle blive til World Trade Center i New York, taget. Samme dag gik Martin Luther King i spidsen for en borgerrettighedsmarch i Chicago - og blev ramt af en sten af en vred, hvid tilskuer. I Kina fik kulturrevolutionens leder, Mao, hængt et kæmpebanner op, hvor han opfordrede til at 'bombardere hovedkvartererne'.
Herhjemme skrev Politiken 5. august 1966, at der var udbrudt brand på Grønlandsskibet 'Tikerak', og at en 20-årig 'hashish'-handler var blevet anholdt i Odense for at have købt 'stof' af en musiker fra sangeren Peter Bellis band.









