Arkivfoto af The Beatles.
Foto: AP/ASSOCIATED PRESS

Arkivfoto af The Beatles.

Henrik Marstal

The Beatles har endnu ikke lavet deres bedste album

Computerteknologien vil snart kunne skabe endnu bedre musik end mestrene selv.

Henrik Marstal

Lad os tale lidt om The Beatles før, nu og i fremtiden:

I fredags satte Politikens musikredaktør Simon Lund et helt nyt nummer, ‘Daddy’s Car’ på sin ugentlige Top 5-liste over ugens anbefalede sange. Det er frembragt af et kunstig intelligens-softwareprogram kaldet FlowMachines, udviklet af videnskabsfolk på The Sony Science Laboratory i Paris, og det har allerede genereret mere end en million views på YouTube.

Sammen med et andet netop offentliggjort nummer, ‘Mister Shadow’, udgør det forløberen til et egentligt album, der vil udkomme næste år.

TOP 5-liste

Ifølge en artikel på den New York-baserede medieplatform Complex rummer softwareprogrammet informationer fra en omfattende mængde af numre, hvis enkeltelementer indgår som mulige komponenter i skabelsen af ny musik.

Dog er det udelukkende melodien og akkorderne, der er lavet af programmet – både teksten og produktionen er lavet af den franske sangskriver Benoît Carré med brug af traditionelle rockinstrumenter såsom guitar, keyboards, bas og trommer samt masser kor.

‘Daddy’s Car’ lyder som et stykke lyst og velklingende retropop med klare reminiscenser fra 1960’ernes beatmusik, ikke mindst lyden af The Beatles som gruppen lød i årene 1966-1969, altså på album som Revolver og Abbey Road samt EP’en Magical Mystery Tour.

Pudsigt nok er nummeret blevet lanceret næsten samtidig med Ron Howards aktuelle dokumentarfilm 'The Beatles: Eight Days A Week – The Touring Years' om gruppens tidlige, koncertaktive år. Dermed fokuserer filmen på det stik modsatte af, hvad ‘Daddy’s Car’ står for, nemlig gruppen som en i den grad analogt orienteret enhed, hvis brug af studieteknologi til at forme det kunstneriske udtryk endnu ikke var begyndt at udfolde sig.

Som nummer betragtet er der intet kontroversielt over ‘Daddy’s Car’, idet det lyder som endnu et Beatles-inspireret pophit med en solid feel good-vibe over sig, og det kunne næsten lige så godt være blevet til i 1980’erne som i dag.

Ingen, som ikke kender historien bag sangens tilblivelse, vil formodentligt tænke på sangen som meget andet end blot det.

Ron Howards dokumentarfilm fortæller med charme og præcision om dengang fire friske og flabede fyre fra Liverpool vendte op og ned på verden. Kilde: Politiken / Kim Skotte. Producer: Henrik Haupt

Men nummerets perspektiver er enorme: For når et softwareprogram kan programmeres til at lave en Beatles-lignende sang i 2016, vil lignende programmer formodentlig inden alt for længe kunne lave deciderede Beatles-sange, måske bedre end originalerne, måske mere medrivende, måske mere tidstypiske, måske mere definerende for gruppen.

På ‘Daddy’s Car’ spiller musikere af kød og blod med, men også det kan forestilles afskaffet, hvis programmet også fyldes med informationer, der angår detaljerede, komplekse analyser af de fire beatlers spillemåder foruden analyser af produceren George Martins orkesterarrangementer samt analyser af periodens indspilningsudstyr.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kort sagt: Det er et spørgsmål om tid, før vi ser fremkomsten af en kommerciel produktion af nye numre frembragt i overensstemmelse med ældre tiders musikalske værdier, normer og rammer. Det er derfor afgjort en mulighed, at nye Beatles-album en dag vil indtage alverdens hitlister, og at vi derfor kan tilføje en lang række nye album af gruppen til dem, vi kender i forvejen – med mindre de er så uovertrufne, at de helt fortrænger Sgt. Pepper, Rubber Soul og andre mesterværker fra den offentlige bevågenhed.

Det samme kan vi forestille os ske med andre ikoniske bands og artister, og mon ikke også Beethoven på den konto får komponeret nye symfonier og Wagner nye operaer, endda med librettier skrevet af softwareprogrammet på baggrund af de gamle operaers tekstemner?

Ingen, som ikke kender historien bag sangens tilblivelse, vil formodentligt tænke på sangen som meget andet end blot det.

Ganske vist er idéen gammel: Allerede i 1956 fik kemikeren og komponisten Lejaren A. Hiller hjælp af matematikeren Leonard Isaacson til at lade en computer frembringe partituret til værket IIlliac Suite for strygekvartet, og de delte deres erfaringer med arbejdet i bogen Experimental Music fra 1959.

Hiller lavede siden flere værker med brug af computerens algoritmer, heriblandt Computer Cantata fra 1963, og i samme periode eksperimenterede telekommunikationsforskerne John Pierce og Max V. Matthews med decideret computerfrembragte lyde, ligesom komponisten Iannis Xenakis anvendte en computer til at foretage de beregninger, som lå til grund for hans kompositionsmetode. Hertil kommer de efterfølgende års talrige studier af spektralkomposition, som ikke mindst Tristan Murail er kendt for.

Derfor er idéen bag ‘Daddy’s Car’ ikke ny, men perspektiverne er det som sagt: For det, at sangen har et populærmusikalsk, kommercielt afsæt og er tiltænkt at være et pophit og ikke et avantgardeværk, peger i retning af et nybrud.

Komponisten og lydfilosoffen John Cage hævdede i et indflydelsesrigt foredrag i 1937, at musikken fremover ville komme til at handle om relationen mellem støj og såkaldte musikalske lyde, det vil sige mellem klang i en traditionel musikalsk betydning af ordet, og så anvendelsen af støjlyde til at udgøre en del af det musikalske udtryk. Og han fik ret.

Tilsvarende kan det meget vel være, at det 21. århundrede kommer til at handle om relationen mellem nylavet og ‘ældre’ musik, hvad enten der er tale om musik frembragt i fortiden eller musik frembragt på baggrund af musikalske formler direkte fra fortiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For ikke nok med, at den nylavede musik i fremtiden skal kæmpe mod fortidens musik om publikums opmærksomhed – en tendens, som ifølge musikjournalisten Simon Reynolds’ udbredte bog Retromania fra 2011 i forvejen er i fuld gang. Nej, den skal også kæmpe imod al den musik, som nu vil blive skabt alene med software baseret på inputs fra ældre tiders musik.

Perspektiverne fra ‘Daddy’s Car’ og softwareprogrammet Flow Machines er derfor ikke sådan til at overse. Og nutidens producere, sangskrivere, komponister såvel som sangskriverorganisationer kan passende begynde at forberede sig på den nye virkelighed. Det samme gælder softwareproducenterne, som måske ikke engang behøver at være musikalske selv for at kunne bidrage til at frembringe fremragende musik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce