Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Kultur

Forfatter: Dronningen bør beklage slavetid i sin nytårstale

I 2017 er det 100 år siden, vi overgav den tidligere danske koloni Dansk Vestindien til USA. Dronningen bør anerkende de historiske uretfærdigheder i sin nytårstale, mener romanforfatter.

Kultur

Forestil dig, at det er blevet nytårsaften i år. Klokken er 18, og rundt om ved fladskærmene tysser festkjoler og skjorter på spændte børn, mens dronning Margrethes nytårstale transmitteres til det danske folk.

»I det nye år er det 100 år siden, vi overdrog de dansk-vestindiske øer til USA, og det er ikke et kapitel i Danmarkshistorien, jeg er stolt af«, siger regenten.

»Mine forgængere på denne post havde aktier i sukkerplantager og handelskompagnier, der sejlede slaver over verdenshavene. De tjente styrtende med penge på sukkerplantagerne. Og på andre menneskers ulykke. Det er mange år siden. Men jeg føler stadig et ansvar for den udnyttelse, der fandt sted«.

Det ville klæde Danmark, hvis regenten med de ord anerkendte kolonitidens historiske uretfærdigheder. Det mener forfatteren Mich Vraa, der torsdag udgiver sin historiske roman ’Haabet’ om den tidligere danske koloni Dansk Vestindien.

»Ideen er hermed givet videre«, siger han.

Danskere bag grov udnyttelse

Og det er en god ide, mener historiker Anders Bjørn. Han er medstifter af en forening, der arbejder for oprettelsen af et Kolonihistorisk Center.

»I Danmark ser mange rødt, når de hører ordet undskyldning brugt i historisk sammenhæng, men mindre kan også gøre det. I England har Tony Blair udtrykt beklagelse og sorg i forhold til den britiske slavehandel, og det ville være på sin plads, hvis vi gjorde noget tilsvarende«, siger han.

»Det er vigtigt, vi ikke glemmer, at danskerne har stået bag grov udnyttelse af mennesker i den tidligere danske koloni. Og det er vigtigt, at det officielle Danmark ikke glemmer det. København ville se helt anderledes ud, hvis det ikke havde været for de penge, der var resultatet af den udnyttelse«.

I foreningen arbejder Anders Bjørn netop for større synliggørelse af dansk kolonihistorie.

»Alle de andre slaveejernationer har enten et museum eller en statue, der beretter eller vidner om slavetiden. Sådan et erindringssted i det offentlige rum har vi ikke i Danmark. Det mangler«, siger han.

Nutiden er resultat af kolonitiden

Også kunstneren Jeannette Ehlers, der i sine værker arbejder med slavehistorien, bakker op om Mich Vraas opfordring til regenten.

»Men jeg ville opfordre dronningen til også at knytte an til nutiden«, siger hun.

Jeannette Ehlers mener, at udnyttelsen, der fandt sted i kolonitiden, er altafgørende for de magtstrukturer, vi lever under i det moderne samfund. Vores velfærdssamfunds fundament er grundlagt i kolonitiden, og det samme er vores menneskesyn, siger hun:

»Mange af de problemer, vi står over for i dag, er direkte konsekvenser af kolonitiden: Inddelingen i I- og U-lande, flygtningestrømmene, strukturel racisme og hvidt privilegium, for bare at nævne en brøkdel af de facetter, der har at gøre med vores koloniale fortids påvirkning på i dag«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce