Eva ligger i sin seng og spiser morgenmad til aftensmad. Hun har håndklædeturban på. Og lidt uren hud. Ser ’Dr. Phil’ på sin bærbare, tjekker Instagram på mobilen og opdager, at pigerne fra skolen drikker og poserer på et billede fra Revyfesten.
Umærkeligt bliver de synk, der rutinemæssigt har sendt cornflakes ned i halsen, til de synk, der kommer, når man er lige ved at græde. Hun står ud af sengen, maler øjnene med tung makeup og finder en lårkort.
Til Revyfesten går hun alene rundt mellem de dansende, indtil hun opdager en pige og søger op mod hende i baren. Men da pigen får øje på Eva, ser hun væk. Så Eva taler til pigens bortvendte ryg og lange, mørke hår:
»Du kan ikke overse mig for altid«, siger hun, »vi er nødt til at tale sammen«.
Pigen vender sig. Modvilligt. Eva lægger hovedet på skrå, og stemmen bliver lille, sårbar. Den sorte makeup fedter lidt. Øjnene er store. Hun blotter sig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
