Regeringen vil have alle præster, imamer og forkyndere uden for folkekirken på skolebænken, før de kan vie ægtepar. For at få retten til at forkynde et juridisk bindende ægteskab skal de fremover undervises i familieret, ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, ligestilling, seksuel frihed og kvinderettigheder.
Og når kurset er overstået, skal de underskrive en erklæring om, at de vil overholde dansk lovgivning på alle de nævnte områder. Lovforslaget er en del af den lovpakke, hvor regeringen og et flertal i Folketinget vil stække hadprædikanter og antidemokratiske prædikanter.
Men regeringen risikerer, at mange imamer og præster helt opgiver den lovmæssige del af vielsen og nøjes med at forkynde den religiøse del over for ægteparret, advarer flere trossamfund. De føler sig samtidig mistænkeliggjort.
»Vi tror ikke, at denne her lov kommer til at ramme dem, den er sigtet mod. De vil gå under radaren og sige, at de er ligeglade med, om de har den juridiske ret til at vie«, siger formand for baptistkirken Bent Hylleberg.
Og heller ikke baptistkirkens præster ønsker at deltage i regeringens undervisning. De mener, at den samlede lovpakke kriminaliserer og diskriminerer præster og forkyndere fra andre trossamfund.
Derfor vil baptistkirken fremover anbefale sine præster at lade deres brudepar blive viet på rådhuset, så den juridiske del foregår der, og så udelukkende foretage den religiøse vielse i kirken.
Og derfor er der formentlig ingen baptistpræster, der vil deltage i de nye kurser eller underskrive den nye erklæring, oplyser Bent Hylleberg.
»Jeg forudser, at mange af de imamer, den her lovgivning er rettet mod, vil gå samme vej«, siger han.
Dansk Islamisk Center er overbevist om, at rabiate islamiske prædikanter er ret ligeglade med, om de ægteskaber, de forkynder i Danmark, har juridisk gyldighed.
Vi tror ikke, at denne her lov kommer til at ramme dem, den er sigtet mod
Bent Hylleberg, formand for baptistkirken
»Det har ingen betydning for dem. Der er ingen af dem, der har sørget for at få en bemyndigelse til at være juridisk vielsesmyndighed«, siger Fatih Alev.
Han fremhæver også, at der er muslimske lande som Tyrkiet, der har tradition for at holde den juridiske og den religiøse del af vielsen skarpt adskilt.
»Der bliver man først viet borgerligt, og så kommer en imam hjem og vier ægteparret religiøst. Derfor jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen af de 30 tyrkiske imamer i Danmark, der har borgerlig vielsesmyndighed«.
Og der er en del muslimer i Danmark, der lever som mand og kone og er blevet viet af en imam, men som juridisk kun er kærester, oplyser Fatih Alev.
I Dansk Islamisk Center har flere af imamerne vielsesmyndighed, og de har besluttet kun at vie ægtepar, hvis de er sikre på, at ægteparret også ønsker at indgå juridisk ægteskab og ikke bare vil have den religiøse velsignelse for at kunne leve sammen som kærester.
»Vi ved af erfaring, at det kan ende med en del konflikter, misforståelser og tvister, hvis man ikke også er juridisk gift. Og det går især ud over kvinderne, når en mand vil løbe fra alle sine forpligtelser. Derfor er det vigtigt for os, at de juridiske rettigheder følger med, når vi forkynder et ægteskab«, siger Fatih Alev.
Fatih Alev er umiddelbart positiv overfor lovforslaget om, at alle skal på kursus, inden de får en vielsesmyndighed. Især kan det være særdeles brugbart for religiøse forkyndere fra udlandet, der ikke kender meget til dansk lovgivning og det danske samfund.
»Det kunne være en hjælpende hånd til dem«, siger han.
Men Fatih Alev er uforstående over for kravet om, at man efterfølgende skal underskrive en tro og love-erklæring.
»Det er inkvisition. Det er mistænkeliggørelse«, siger han.
