Tegning: Mette Dreyer.

Tegning: Mette Dreyer.

Debat

Ud med kristendom; ind med religion

Det er på tide, at vi tænker mangfoldighed ind i alle dele af folkeskolen.

Debat

Mangfoldigheden er kommet for at blive. Ligegyldigt hvor meget man stamper i jorden og råber ’luk grænserne’, er mangfoldighed et vilkår i den moderne verden.

Den verden må vi uddanne vores unge til. Det er ikke meget værd at kunne skrive og regne, hvis ikke man kan begå sig i en verden af forskellige mennesker. Derfor skal vi tænke mangfoldighed ind i alle dele af folkeskolen:

For det første vil vi have mangfoldighed på skoleskemaet. Gerne i stedet for den nuværende kristendomsundervisning, som handler alt for meget om kristendom og alt for lidt om andre religioner og livsanskuelser. Kristendommen er en stor del af dansk historie og kultur, men selv i den lille danske andedam mødes i dag vidt forskellige mennesker med forskellig kultur.

Danskhed er således ikke længere uløseligt forbundet med kristendommen. Derfor skal kristendomsundervisningen omdøbes til religion, og faget skal inddrage forskellige religioner og alternative livsanskuelser.

For det andet vil vi tænke mangfoldighed ind i alle skolebøgerne. Det kræver en kritisk gennemgang af de eksempler, der bruges i de forskellige fag. Adoptivfamilier, homoseksuelle par og danskere af forskellig etnicitet skal alle indgå i eksemplerne i de forskellige fagbøger. Derved vil vi have mangfoldigheden med i alle fag fra fransk til fysik.

For det tredje skal seksualundervisningen opprioriteres. Eleverne skal have mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige slags seksualitet og livsstil. For bedre at forstå sig selv, men også for bedre at kunne forstå verden. Derfor skal seksualundervisningen være med til at bryde med nogle af de mange seksualnormer, som findes.

Oplysning om vores forskelle og ligheder er vores vigtigste modsvar i en tid, hvor mange dyrker det, som skiller os

Et eksempel til efterligning er Normstormerne, som i dag er et gratis tilbud til 7. til 10. klasse i København og Aarhus. Oplysning om vores forskelle og ligheder er vores vigtigste modsvar i en tid, hvor mange dyrker det, som skiller os.

SE OGSÅ:

Nogle påstår, at Danmark er ved at knække over mellem land og by, men Danmark er først og fremmest ved at knække over, fordi vi ikke er gode nok til at forstå og acceptere mangfoldigheden.

Antallet af hadforbrydelser stiger over det meste af Europa, og modstanden mod mangfoldigheden skal tages alvorligt. Derfor er det nødvendigt, at vi får en mangfoldighed af religioner, kulturer og seksualiteter ind i klasselokalerne.

Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige livsopfattelser, ellers lærer de ikke at indgå i fællesskab med folk, som ikke ligner dem selv. Oplysning er vores stærkeste våben mod diskrimination og intolerance.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce