Alt omkring Art Capital Group oser af elegance og ubekymret velstand.
Huset ligger på Madison Avenue i hjertet af Upper East Side midt mellem eksklusive skobutikker, designertøj og gallerier med alt fra Picasso til berømte autografer. I entreen hænger to store Andy Warhol-billeder, og også når man kommer ind i selve Art Capital Groups lokaler på tredje sal, emmer det af penge og god smag.










