Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian (arkivfoto)
Foto: Joachim Adrian (arkivfoto)

Havemanden. »En bog er som en have man bærer i lommen«, lyder et arabisk ordsprog, som lystlæseren Hans Hertel har taget til sig.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fremragende essaysamling giver én lyst til at blive bognørd

Oplysning, gode anekdoter og tankevækkende diskussionsoplæg i Hans Hertels 100 essays om bøger og bogfolk.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På en af de første sider i sin bibeltykke essay- og portrætsamling ’Bogmennesker’ peger Hans Hertel på et klassisk arabisk ordsprog: En bog er som en have, man bærer i lommen.

Så er spaden stukket i jorden, og forfatteren kan konstatere, at som litterat og lystlæser går man altid rundt med haver i lommen, haver til alle formål, »prydhaver og nyttehaver og orientalske hængende haver«.

Igennem et langt bogliv har den litterære havevandrer og lystlæser Hans Hertel botaniseret i verdenslitteraturens blomsterbede og fundet og plukket citater til stort set enhver lejlighed og ikke mindst til bogens og læsningens pris .

Nogle af de livskraftige skriftsteder møder læseren ved indgangen til litteraturprofessorens 100 essays om ’bøger og bogfolk’, og hvad er mere naturligt end at lade Umberto Eco, den lærde semiotiker og forfatteren bag det middelalderlige klosterbibliotek i ’Rosens navn’, få det første ord:

»Bogen vil aldrig dø. Den er ligesom skeen, saksen, hammeren, hjulet: En gang opfundet kan den aldrig forbedres. Man kan ikke lave en ske, der er bedre end en ske«.

I lige netop den ånd er Hertels ’Essays og portrætter 1991-2016’ skrevet.

Med passionen som drivkraft forkynder bogentusiasten det gode budskab om læsningens glæder og betydning, og heldigvis får hans optimisme på den fysiske bogs vegne solid støtte i nye undersøgelser, der dokumenterer, at trods alle pessimistiske forudsigelser har bogen i sin gammeldags fastformskikkelse det stadigvæk forbløffende godt.

Med 100 essays fra et kvart århundred skrevet til meget forskellige lejligheder, mange offentliggjort i denne avis, bliver ’Bogmennesker’ selvfølgelig en broget tekstbuket. De venlige portrætter skrevet med fødselsdage og dødsfald som anledning blandes med skarpe polemiske udfald mod en fatal bibliotekspolitik.

Veloplagte selvbiografiske ekskursioner veksler med de store perspektiverende litteratur- og kulturhistoriske føljetoner som for eksempel afsnittet ’Kulturradikale veteraner – og nogle fjender’, der rækker fra en stribe Georg Brandes-tekster til et portræt af den kulturradikale enmandshær Klaus Rifbjerg.

Der er solid oplysning og tankevækkende perspektiver i Hans Hertels essays om bøgernes økonomi og pengene i litteraturen fra Balzac til Amazon og ikke mindst i hans litteraturhistoriske overvejelser om og opgør med det, han kalder »den modernistiske fejlslutning« med tilhørende historietab. Budskabet er klart:

»Basal kronologisk sans er dybt forbundet både med indlevelse i andre perioder og værdier og med forståelse af de lange linjer. Her mødes den lille og den store historie, mikro- og makroniveau, så man ser litteraturens rolle i den løbende civilisationsproces og i det globale fællesskab«.

Så uforbeholdent og smukt kan det litteraturhistoriske evangelium forkyndes. Som Hertel konkluderer: »hvis litteraturhistorien ikke fandtes, måtte man opfinde den«. Amen!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er masser af viden, gode anekdoter og stimulerende diskussionsoplæg at hente i ’Bogmennesker’, men bogens allerstørste kvalitet er alligevel den smittende læseglæde og de overraskende fund, Hans Hertel deler med læserne.

Hvilken sand bognørd eller læserotte kender ikke glæden ved at gå på opdagelse på antikvarboghandlerens hylder og i bogkasserne med de blandede tilbud ude foran butikken, og præcis den særlige glæde ved de uforudsete fund kan de 100 essays om bøger, bogmennesker og læseoplevelser også levere.

Når Hertel lovpriser »det uventedes nytte«, slår fast med Voltaire, at »det er det overflødige, der er det nødvendige«, finder et Strindberg-hæfte med en overraskende rejsehistorie i en bogkasse uden for Stevns Boghandel eller tager fat på genoplivningen af klassikere som Dumas’ ’De tre musketerer’ eller Jules Vernes ’Jorden rundt i 80 dage’, får læseglæden frit løb, og de små bogengle synger og danser på siderne.

Skal det siges meget commonsense-agtigt og jordnært, er den australske kritiker og forfatter Clive James, en anden af Hans Hertels gode allierede, mand for citatet: »Hvis man ikke ved hvornår lyset går, kan man jo lige så godt læse, indtil det sker«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden