At lave teater er som at bygge i sand. Forgængelighedens kunst. Det er det skønne ved det: at en forestilling kun eksisterer som et flygtigt nu, ligesom livet selv.
Det havde Martin Tulinius sans for som ingen anden. Han udfoldede sig ikke kun som scenograf, instruktør og teaterdirektør, men dyrkede ved siden af en karriere som sandskulptør.









