Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bred. 2017 vil vise alt fra animationsfilm på domkirken i Århus til digte og ord, der vil lyse på mure eller være indfattet i fortorvene.
Foto: Kulturby/Niels Hougaard/AP

Bred. 2017 vil vise alt fra animationsfilm på domkirken i Århus til digte og ord, der vil lyse på mure eller være indfattet i fortorvene.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulturby 2017: Kludetæppe om det gode liv

Efter flere års forberedelser præsenterede Kulturby 2017 i Aarhus endelig program for næste år. Iagttagere taler om et bredt – måske for bredt – fokus. Men det er bevidst, siger direktøren.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har været 8 år undervejs, og bag sig trækker det en slipstrøm af utilfredse chefer, der har smækket med dørene.

Men i går rullede Aarhus Teater endelig kunstgræs ud for at modtage sponsorer, presse og gæster og præsentere højdepunkter fra programmet for næste år, hvor Danmark eller mere præcist Aarhus er en af EU’s to årlige kulturbyer.

Og mens strygere fra Aarhus Symfoniorkester gled ud på en drejescene og gav plads til smagsprøver fra sangerinden Eivør og DJ Static i selskab med dansende rappere, kunne direktøren og programchefen for Aarhus 2017 offentliggøre deres over 400 sider lange program for næste år med forskellige former for kunst og kultur.

Langt de fleste undersøgelser viser, at denne slags begivenheder kun har meget begrænset effekt fremadrettet.

Fra litterær festival for børn til Robert Wilson-opsætning af Edda’en eller forestillinger om frihed i Horsens’ gamle fængsel.

Fra dirigenten Daniel Barenboim med palæstinensiske og jødiske musikere til eksperimenterende kunst i Gellerup.

Fra teater og film om, hvordan verden så ud, hvis kvinder regerede til debatter med dna-forsker Eske Willerslev eller fire kilometer lang, udendørs Aros-udstilling, ’The Garden’.

Tilsat undervandskoncerter i Grenaa og Struer, havneperformance i Randers, Jorn, Munch og ildregatta i Silkeborg samt koncert med transkønnede Anohni, bedre kendt som Antony Hegarty fra Antony and the Johnsons. Det hele markedsført af de to engelsksprogede topledere for 2017, direktør Rebecca Matthews og programchef Juliana Engberg, i en garniture af tillægsord som »ground breaking« og »brillant«.

Borgmester Jacob Bundsgaard mente, at kulturbyåret bliver »et af de mest ambitiøse kulturprojekter, der nogensinde har været gennemført i Danmark«. Borgmesteren, der åbnede præsentations-showet i Aarhus Teater, venter 5 millioner besøgende til Aarhus næste år.

I havnen mærker man opvinden med en tredobling i antallet af indsejlende krydstogtskibe fra 2014 til næste år, hvor foreløbig 36 af de flydende etageejendomme har meldt, at de vil lægge til i Aarhus Havn og sende turister til Moesgaard og se vikingesagaen »Røde Orm«, som ventes at samle 100.000 gæster i bakkerne omkring museet – eller til Bispetorv ved Domkirken, hvor der vil blive open air-animationsfilm med ’Aarhus Stories’ fra den lokale fortid.

Administrerende direktør for 2017, Rebecca Matthews, talte om »en verden af kultur i et forandringens år« med adresse til det succesparameter, som samtlige medbetalende 19 kommuner samt Region Midtjylland har stillet op for det næsten en halv milliard kroner dyre kulturbyår:

Det skal helst ikke blive ét kulturbyår, hvor hele puljen knaldes af, og Aarhus sidder tilbage med minder, fotos og fyldte skraldespande, når gæsterne er rejst. Alle taler derfor om, at erfaringer og indtryk skal inspirere og skabe ny udvikling, så kulturbyåret med temaet rethink »bærer ind i 2018 og videre frem«.

Alt sejlede

Undervejs i processen er to chefer, tidligere programchef Gitte Just og tidligere kommunikationschef Benedicte Strøm, tjekket ud – Benedicte Strøm med smækkende døre og en afskedssalut om »én stor rodebutik« af en organisation, der sejlede. Direktør Rebecca Matthews har siden forsvaret sig og sagt, at tingene kører, som de skal.

Der har også været kritik fra politikere og kulturpersoner over, at kulturbyåret var alt for længe om at fortælle borgerne i Aarhus, hvad de mange penge skal bruges til: Længe hørte man mere om »partnerskaber« og »folkelige processer« end om, hvilket indhold, borgere og indbyggere vil få at se.

Det handler i ligeså høj grad om, at i Aarhus kan man leve det gode liv

Med kolossen af et tungt program i går er det nu kun åbningsbegivenheden, når kulturbyåret tager hul på året om 100 dage, samt afslutningsceremonien i december næste år, der holdes hemmelige. Ellers er projekter og løse ender nu oversat til konkret teater, kunst, musik og leg.

Specialist i city branding, lektor Mads Mordhorst fra CBS, har bladret i 2017-programmet for at se, hvad det kan gøre for Aarhus. Og han betegner programmet som »afsindigt bredt«.

»Snarere end et snævert kulturprogram er det en shop med det gode liv. Det er alt fra sport til sundhed og gastronomi. Så det handler i ligeså høj grad om, at i Aarhus kan man leve det gode liv«, siger Mads Mordhorst.

»På den korte bane vil de selv måles på antallet af turister og overnattende, men det ligger jo næsten i ordet, at en turist er en, der kommer og går igen. Er deres mål derimod også mere langsigtet at positionere regionen, er denne tilgang måske en ganske god ide. For her skal man jo kunne noget ganske andet«.

Dette andet handler om økonomisk vækst og tiltrækning af investeringer og højt kvalificeret arbejdskraft, uddyber han, og til dem tilbyder Aarhus så »det gode liv, det kreative liv, det sikre liv og det grønne liv«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man kan let kritisere programmet for at være ufokuseret og handle om alt. Men laver man en lidt blødere læsning, kan man sige, at de har været rigtig gode til at inddrage alle de emner, folk bruger til at opbygge deres identitet igennem. Det er sådan set ganske fornuftigt. Langt de fleste undersøgelser viser, at denne slags begivenheder kun har meget begrænset effekt fremadrettet. Men bruger de det til at komme i dialog med virksomheder og arbejde langsigtet med en ny fortælling om regionen, er det noget andet«, vurderer han.

Også rektor fra Scenekunstskolen, Mads Thygesen, taler om et bredt fokus.

»Udfordringen kan være, hvordan man skal finde den røde tråd i programmet, men måske er det mindre vigtigt, end at mangfoldigheden er repræsenteret. Og det synes jeg, den er«, siger han og roser teaterudbuddet.

»Det er et godt program, med solide internationale navne både inden for scenekunst og dans med navne som Robert Wilson og den tyske dramatiker Falk Richter. Det er sikre navne, som peger på, at man ønsker at lægge et vist internationalt niveau. Samtidig er de lokale teatre også markant repræsenteret i programmet, hvor Aarhus Teater blandt andet har et spændende norsk samarbejde«, siger han.

En elitær tilgang

Gunnar Madsen fra Dansk Rocksamråd har tidligere bekymret sig for, om lyden af 2017 ville blive for klassisk og elitær.

»Man har måske nok lagt op til en relativt elitær kunsttilgang, men samtidig har man jo som modsvar lagt op til relativt mange gratisarrangementer, og det er jo ikke elitært«, siger han.

»Det virker som om, de har arbejdet med at finde en balance mellem de traditionelle teater- museums- og musikhusopsætninger og så de bredere, mere folkelige arrangementer som ’Water Music’ i Randers og andre. Om den balance er lykkedes dem at finde, vil jeg nok vente med at vurdere til bagefter«.

Det er ikke rockpublikummet, der lefles for?

»Nej, men den moderne rytmiske musik har jo også et megastort publikum, uanset om man laver denne slags støttede kulturarrangementer omkring den eller ej. Her har man fokuseret på noget af den musik, der måske har sværere ved at skaffe publikum. Og ja, kunne man forvente andet? Det vil jeg ikke stå her og skælde ud over. Det må vi vente med til bagefter, hvis man dér synes, at det var Kejserens Nye Klæder«.

Direktør Rebecca Matthews fra 2017 siger, at kulturbyens program bevidst er så bredt. Det er blevet til efter at befolkningen er blevet spurgt, understreger hun:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Fokus er derfor snarere på, hvem vi er som mennesker end på snæver kultur«.

Til Mads Mordhorsts pointe med samarbejde med virksomheder og arbejdspladser nikker hun:

»De kulturby-år, der har virket bedst for værtsbyerne, er dem som i Marseilles og Liverpool, hvor man netop har fået kulturlivet til at arbejde med virksomheder, og det er præcis vores sigte«, siger hun.

Læs hele programmet for Europæisk Kulturby Aarhus 2017 i programbogen på www.aarhus2017.dk

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden