Politiken onsdag: Det danske cykelmiljø har brug for meget mere åbenhed og mere kvalificerede ledere, end vi kender i dag. Også i Danmark hersker 'tavshedens lov' omkring cykelsporten, hvor selv klubledere i årevis har set igennem fingre med brug af doping, ligesom det sandsynligvis fortsat er tilfældet i Tour de France, mener de danske cykelskribenters nestor, forfatteren Heino Døygaard. Han skrev en af de første bøger på dansk om Tour de France i 1994, og titusindvis af danske cykelmotionister og helt banale ejere af en 'havelåge' kender ham også, uden at navnet måske siger dem noget. Heino Døygaard er nemlig forfatter af 'Politikens store cykelbog', som udkommer i oplag efter oplag, og som i årenes løb har guidet mange danskere gennem lapningens ædle kunst eller givet dem gode råd til den første cykel eller det helt rigtige udstyr til 20.000-kroners vidunderet hjemme i kælderen. For cykelentusiaster handler det i disse dage først og fremmest om Tour de France, og Heino Døygaard er fortsat imponeret over rytternes bedrifter. »Men jeg er overbevist om, at nogle kører på stoffer, som man ikke kan spore endnu. Det er også tydeligt, at glansen er gået af andre, herunder også danske ryttere, som for blot få sæsoner siden vandt store løb, men som nu har svært ved bare at følge med feltet rundt«, siger han. Heino Døygaard er især irriteret over hykleriet omkring doping. »Alle i miljøet, også de journalister, som har skrevet om cykelløb i mange år, kendte til disse forhold. Man kan forstå dem, men ikke undskylde dem, for de var færdige i det miljø, hvis de begyndte at fortælle sandheden. Forskellen fra begyndelsen af 70erne, hvor jeg skrev min bog om Tour de France, og i dag er, at snyderiet bliver afsløret. Politiet i lande som Frankrig og Italien gør noget ved det, og yngre journalister undersøger sagerne. Det værste er, at lederne kommer halsende bagefter og forsøger at skjule kendsgerningerne længst muligt, selvom vi både i Danmark og udlandet har eksempler på meget unge ryttere, hvis pludselige dødsfald sandsynligvis kan kædes sammen med brug af doping«. Oppustet tv-Tour Men trods doping og afsløringer om aftalt spil undervejs er Heino Døygaard fortsat fascineret af Tour de France. »Til gengæld kunne man godt undvære det oppustede sprog i tv- reportagerne, hvor kommentatorerne tillægger sporten meget mere, end den er. Det sker i et ofte militaristisk sprog, hvor rytterne er generaler, løjtnanter, kører i ensom majestæt og hele tiden lider eller ofrer sig. I virkeligheden er de landevejenes arbejdsmænd. Når en rytter går i udbrud på et umuligt tidspunkt, er det ikke, fordi han er 'generøs', men fordi det giver tv-billeder på hans cykel og udstyr med sponsornavnene på. Det er der ikke noget galt i, for vi ser hver dag fysiske præstationer i topklasse«. Det ved den 65-årige Heino Døygaard alt om, for han kører selv dele af Touren, når han hvert år er i Frankrig. En af klassikerne er turen op ad Mont Ventoux i Provence, som Heino Døygaard for øvrigt har skrevet en bog om, og i disse uger arbejder han på en rejsebog om Belgien og Luxembourg. Provence er i det hele taget et godt sted at tage på cykelferie. Helst i oktober, hvor klimaet er som på en god dansk sommerdag, og med noget træning bag sig kan næsten alle være med, mener han og anbefaler at lægge turene ad de veje, som på Michelinkortene er afmærket som hvide. Udstyrslir Han skriver også til flere blade om cykelmotion og har i det hele taget masser af gode ideer til de titusindvis af danskere, der hver dag ser Tour de France. De vil have godt af at komme op på cyklen og selv mærke glæden ved at cykle. »Hvad udstyret angår, er der ingen grund til at gå amok. Der er en masse lir omkring cykelmotion, hvor folk kommer med cykler til 30.000 kroner. Det er først og fremmest for, at de andre skal se på, for det store flertal af motionister kan klare sig med en cykel til 5.000-6.000 kroner. De dyre har selvfølgelig lettere og mere holdbare dele. Men meget af det er rent hysteri og prestige«, siger han, som selv kører på en 25 år gammel Puch-racer med moderne udstyr - ud over de andre seks cykler han har stående. Han samler dem selv i et værksted med dele til mindst ti andre cykler. Det vrimler med dæk, slanger, fælge og frempinde, og pakkerne med eger rækker til mindst 12 forskellige størrelser fælge. Det ser imponerende og lidt overvældende ud, men igen får Døygaard cykelgejlet ned på jorden. Cykelguruen fra Vangede indledte nemlig cykelkarrieren med at reparere den cykelsportsinteresserede søns cykler. »Jeg havde ingen forudsætninger, men gik bare i gang. Efterhånden blev jeg selv interesseret, kørte mere og fik interesse for det, og så gik det op for mig, at der ikke eksisterede en håndbog om cykler og cykelreparation på dansk. Jeg spurgte en nabo fra Politiken, om forlaget ikke var interesseret i en håndbog. Det var de ikke, men jeg begyndte at skrive en alligevel, og da jeg var næsten færdig, kom han farende. Nu ville de gerne have den, og så kunne jeg aflevere den næsten med det samme«. Op på cyklen Den er siden udkommet i mange oplag og nu i stort format, og den guider selv den mest fummelfingrede godt på vej. For alle kan få oplevelser på en cykel, mener Heino Døygaard. »Vi har et flot udviklet net af cykelstier og cykelruter, og der er masser af muligheder for at komme med på cykelrejser. Som sagt behøver det ikke at koste en formue, men ved motionscykling med ture på 60-70 km er det en fordel for enden at køre med cykelbukser og en trikot med lommer til en ekstra slange og lidt frugt. Og trikoten behøver altså ikke at være gul, og man behøver ikke at ligne en levende reklamesøjle fra Tour de France«, lyder det beroligende fra ham. Han kører selv - i en alder af 65 år - mellem 5.000 og 6.000 km. om året på sine cykler. »Men mindre er også med til at holde organismen i gang - og så er der glæden ved at køre på de små veje, nyde svingene og opleve naturen, samtidig med at man er i fart«.